Hyldebærsaft Hyldebærsaft Opskrift til 12345678910 liter Opskrift til 1 liter Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en lækker, hjemmelavet hyldebærsaft med æble. Nyd saften både kold og lun en kølig efterårsdag. Det smager så skønt! Ingrediensliste 1 kg. hyldebær 200 g. æble 1 liter vand 400 g. sukker Fremgangsmåde Skyl hyldebær. Fjern kernehuset i æblerne og skær dem i grove tern. Læg hyldebær og æbler i en gryde med vand. Lad det koge op i 10 minutter. Mos godt i bærene, så saften får god smag. Si bærene og æblerne fra og hæld saften tilbage i gryden. Tilsæt sukker og kog op. Hæld saften i en ren flaske og stil den på køl. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på hyldebærsaft Udnyt de fine hyldebær og lav en portion hjemmelavet hyldebærsaft ud af dem. Vi har tilføjet lidt æble også, hvilket vi synes giver så god en smag sammen med hyldebærene. De fleste kender nok hyldeblomster og hyldeblomstsaft. Lader man hyldeblomsterne være, så falder de af og så dukker der hyldebær op i løbet af september og oktober. Disse hyldebær må man absolut ikke spise rå. De skal bruges i eksempelvis hyldebærsaft eller hyldebærsuppe. Saften kan nydes både kold og varm. Det er faktisks super lækkert med sådan en kop lun hyldebærsaft en kølig efterårsdag. Blandingsforholdet i saften kan man også selv bestemme. Nogen kan lide den kraftig og andre kan lide den lidt mere tynd. Du blander den bare, som du bedst kan lide den. LÆS OGSÅ: Hyldebærsuppe Saft af hyldebær At lave saft af hyldebær er én af de bedste ting man kan bruge hyld til, hvis du spørger os. Det er nemt at lave og så smager det forrygende. Som sagt, så tilsætter vi også lidt æble dertil, da vi synes, at de to ting spiller helt perfekt sammen. Samtidig giver æble også lidt sødme til saften. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.