Indbagte rejer i butterdej
Forberedelsestid
10 minutterTilberedningstid
10 minutterSamlet tid
20 minutterBeskrivelse
Opskrift på indbagte rejer i butterdej. De lækreste butterdejspakker med fyld af rejer, asparges, dild og flødeost.
Ingrediensliste
- 170 g. rejer
- 1 pk. butterdej
- 1 stk. økologisk lime
- 0,5 bundt friske asparges
- 0,5 bundt frisk dild
- 150 g. naturel flødeost
- salt/peber
- 1 stk. æg
Fremgangsmåde
- Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Dræn rejer (vi brugte ferske rejer fra en bøtte).
- Knæk enderne af asparges. Skær dem i tynde skiver.
- Vend rejer, naturel flødeost, asparges, lidt revet limeskal, salt, peber og finthakket dild sammen i en skål.
- Del butterdejen i 6 firkanter. Fordel fyld på halvdelen af hver firkant og fold den anden side over. Klem siderne med en gaffel.
- Pensl med sammenpisket æg. Fordel på en bageplade med bagepapir på.
- Bages i cirka 12-15 minutter til de er sprøde og gyldne.
- Tag dem ud af ovnen og server med det samme. De kan evt. serveres sammen med pasta og en grøn salat.
Opskrift på indbagte rejer i butterdej
Her får du vores bedste opskrift på indbagte rejer i butterdej. De lækreste og sprødeste butterdejspakker med fyld af rejer, asparges, dild og flødeost. Måske du har prøvet at købe dem der, som man kan købe færdiglavet? Som bare lige skal varmes i ovnen. Disse er lavet med inspiration fra disse, da vi selv har fået dem i vores opvækst. Vi tænkte dog, at vi gerne ville lave en hjemmelavet udgave. Og det er jo slet ikke svært at lave sådan nogle butterdejspakker med rejer selv. Dem her blev en kæmpe succes og skal helt sikkert gentages herhjemme.
Vi ville servere de indbagte rejer i butterdej med en omgang pasta og evt. en hurtig salat til. Så har man alletiders hverdagsmåltid eller weekendmenu, som hverken kræver mange ingredienser eller lang tid i køkkenet.
LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter med rejer lige her
Butterdejspakker med rejer og dild
Det er som sagt slet ikke svært at lave de her butterdejspakker med rejer og dild. Vi brugte en plade fersk butterdej og så brugte vi ellers bare ferske rejer fra en spand. Man kan også sagtens bruge frosne rejer, som så optøs. Udover rejer, så er der brugt frisk dild, asparges, lime og flødeost. Men i princippet kan du fylde dem med præcis det du har lyst til. Du kan bruge asparges fra dåse eller nogle andre krydderurter. Man kan også bruge en flødeost med smag i stedet for naturel-udgaven. Prøv dig frem.
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Kommentarer
Undskyld men er der ikke en fejl i ingredienslisten?
Der står: “0,5 fuldt friske asparges”
Det giver vist ingen mening. Skulle der mon stå 0,5 bundt?
Hej,
Ja der skal stå bundt. Vi beklager! Det er rettet nu 🙂
Kh