Jordskokkesuppe med porre Jordskokkesuppe med porre Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på jordskokkesuppe med porre, bacon og frisk persille. En cremet og mild suppe med jordskokke. Ingrediensliste 3 spsk. raps- eller solsikkeolie 500 g. jordskokker 3 stk. løg 2 stk. porre 450 g. kartoffel 8 dl. vand 2 stk. grøntsagsbouillonterning 1 tsk. stødt muskatnød 2,5 dl. madlavningsfløde 2 tsk. citronsaft salt/peber Topping 300 g. bacon i tern 1 bundt frisk persille Fremgangsmåde Rens kartofler, løg, porre og jordskokker. Vej dem af. Den vægt der er angivet er i skrællet vægt. Skær grøntsagerne i mindre stykker. Varm en gryde op med olie eller smør. Tilsæt alle grøntsagerne til gryden. Lad det svitse godt af i 4-5 minutter. Tilsæt vand og smuldret bouillonterning. Lad det hele simre ved lav/middel varme, indtil grøntsagerne er møre. Blend suppen i en blender, med en stavblender eller foodprocessor, så den bliver fri for klumper (tag evt. lidt af vandet fra. Så kan du nemmere tilsætte det løbende, imens du blender og justere tykkelsen). Tilsæt herefter fløde og smag til med stødt muskatnød, citronsaft, salt og peber. Lad suppen simre ved lav varme, imens du laver fyldet klar. Varm en tør pande op til middel/høj varme. Tilsæt bacontern. Vend godt rundt i dem undervejs og lad dem stege, indtil det er sprødt og gyldent. Gør en tallerken klar med et stykke køkkenrulle på. Hæld bacon over på tallerkenen (papiret suger noget af alt fedtet). Hak persille fint. Server din suppe med sprøde bacontern, frisk persille og evt. brød til. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 4 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars kokkekniv Køb her Bosch stavblender Køb her Fiskars gryde Køb her Vitamix blender Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Opskrift på jordskokkesuppe med porre Efteråret er for alvor over os og derfor var vi nødt til at lave en omgang jordskokkesuppe med porre og bacon. Sådan en omgang jordskokkesuppe slår aldrig fejl. En cremet og mild suppe, som vi har valgt at toppe med bacontern og persille. Det er nem hverdagsmad, som luner kroppen godt igennem på de kølige efterårsdage. Server den med noget lækkert brød til og så har du altså en både billig og lækker aftensmad. Den her suppe med jordskokker er også lavet med kartofler, porre og løg. Det giver en dejlig smag og man kan samtidig få ryddet godt ud i grøntsagsskuffen. Har du lidt blomkål eller lignende, så kan du også sagtens tilføje det til suppen. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på nemme og lækre supper til efteråret Suppe med jordskokker og porre En cremet og mild suppe med jordskokker og porre, som plejer at falde i god jord hos både store og små. Vores små drenge slubrer den i hvert fald i sig og er også vilde med den sprøde bacon. Hvis du vil gøre den vegetarisk, så kan den også serveres uden bacon. Så kan man i stedet servere med et godt drys friske krydderurter og evt. nogle hjemmelavede, sprøde brødcroutoner. Så kan man stadig få det sprøde og saltede på toppen. En suppe som du er nødt til at prøve og som bare aldrig skuffer. Den er også genial at fryse ned, så man har nem mad til de travle dage. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.