Kålwok med oksekød Kålwok med oksekød Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og sund opskrift på kålwok med oksekød og masser af grøntsager. Det hele er vendt i en marinade lavet på sojasauce, hvidløg og paprika. Ingrediensliste 300 g. hakket oksekød 0,5 stk. spidskål 300 g. gulerod 1 bundt forårsløg 3 fed hvidløg 3 spsk. sojasauce 0,5 tsk. stødt ingefær 1 tsk. paprika 1 tsk. akaciehonning salt/peber 10 g. sesamfrø Fremgangsmåde Start med at gøre grøntsagerne klar. Snit spidskål groft. Skær forårsløg i 3-4 cm. lange stykker (gem lidt, som du hakker fint og kan pynte med på toppen). Skræl gulerødder og skær i tynde stave. Nu til marinaden/saucen. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Bland det med sojasauce, stødt ingefær, paprika og akaciehonning (kan erstattes med et nip sukker, alm. honning eller agavesirup). Rør det godt sammen og sæt til side. Varm en pande op ved høj varme. Kom lidt fedtstof på. Tilføj hakket oksekød på panden. Steg det godt af, så det får farve. Tilsæt nu marinaden. Vend det godt rundt i kødet. Tilsæt nu alle grøntsagerne. Vend dem godt rundt, så de også får noget af marinaden på sig. Lad grøntsagerne sautere i ca. 5-8 minutter, alt efter hvor meget bid der stadig skal være i dem. Smag retten til med salt/peber. Anret i skåle. Top evt. med sesamfrø og de forårsløg, som du tog fra tidligere. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kålwok med oksekød Julen er ovre og januar er i gang med fuld fart! Derfor tænkte vi, at vi ville kickstarte det nye år med en omgang kålwok med oksekød. Vi har lyst til at få mere grønt ind i hverdagen igen. December er en af de bedste og hyggeligste måneder, men det er desværre også en måned, hvor vi glemmer at få nok grøntsager. Det skal der laves om på nu, så nu vil vi give lidt inspiration til grønnere retter, hvor der lige er skruet en tand mere op for grøntsagerne. Den her kålwok med krydret oksekød er så god og samtidig nem og billig. Den består hovedsageligt af hakket oksekød, kål, forårsløg og gulerødder. Det hele er så stegt i en marinade, som er lavet på sojasauce, hvidløg, paprika og lidt honning for lige at give lidt sødme. Det smager hammergodt og er samtidig en ret, som kan laves på under 30 minutter. LÆS OGSÅ: Klik her for flere opskrifter på sund aftensmad Grøntsagswok med oksekød En af de nemmeste måder at få masser af grønt ind er i wokretter. Som sagt, så har vi her brugt kål, gulerødder og forårsløg, men du kan jo bruge alverdens grøntsager. Det kunne være peberfrugt, broccoli, blomkål, bønner, edamamebønner, ærter, majs osv. Det er billig mad, som mætter og hvor man samtidig får masser af grønt. Så hvis du har svært ved at nå den anbefalede mængde af grønt, så er sådan en grøntsagswok en god måde at indhente det forsømte på. Sørg for, at stege kødet af ved en høj temperatur. Kødet må gerne nærmest karamellisere, når marinaden kommer på. Der er ikke noget værre end hakket oksekød, som bliver nærmere kogt på panden fremfor stegt. Så sørg for at have en god temperatur på, så kødet får en god stegning. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.