Kærnemælksboller

Store og bløde kærnemælksboller - Verdens bedste opskrift
Opskrift til stk. Opskrift til 18 stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

2 timer og 30 minutter

Samlet tid

3 timer

Beskrivelse

Nem opskrift på verdens bedste kærnemælksboller, som vi også kalder for bamseboller. De er uden nogen form for kerner, så de er også de perfekte fødselsdagsboller. Det er de nemmeste boller, da de kun skal hæve én gang, hvor mange andre opskrifter skal hæve over to omgange.

Ingrediensliste

  • 3 dl. kærnemælk
  • 1 dl. vand
  • 50 g. gær
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 1 stk. æg
  • 700 g. hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Lun kærnemælken i mikroovnen eller i en lille gryde. Den skal kun lige være lillefingervarm.
  2. Hæld kærnemælken over i en skål. Tilsæt vand og opløs gæren her i.
  3. Tilsæt olie, salt, sukker, kardemomme og et sammenpisket æg.
  4. Tilsæt hvedemel lidt af gangen og ælt dejen godt sammen. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Dejen må gerne være lidt klistret.
  5. I stedet for at sætte dejen til hævning, så formes de med det samme.
  6. Drys bordet med lidt mel. Tag dejen ud af skålen. Drys med lidt mel oven på også (så er de nemmere at forme).
  7. Brug en dejskærer eller en kniv til at skære stykker af dejen. Vej bollerne af til 70 g. stykket.
  8. Tril bollerne runde (drys evt. mel på hænderne, så de ikke klistrer).
  9. Placer bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir med ca. 6 cm. mellemrum.
  10. Lad dem hæve tildækket i halvanden til to timer et lunt sted. De skal hæve til næsten dobbelt størrelse.
  11. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
  12. Pensl bollerne forsigtigt med et sammenpisket æg. Pas på, at de ikke falder sammen, når du pensler.
  13. Bag bollerne i cirka 10-15 min, alt efter din ovns styrke. Hold øje med dem efter 8 min.
  14. Tag bollerne ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist.
Bedøm denne ret

Opskrift på kærnemælksboller

Her får du en nem og lækker opskrift på de bedste, store kærnemælksboller, som ikke bliver tørre. Det er helt almindelige hvide boller med kærnemælk, som nogle også kalder for mormorboller, bamseboller eller fødselsdagsboller. Men uanset hvad du kalder dem, så er det altså bare lækre, nemme og luftige boller. Der er bare ikke noget bedre end hjemmelavet boller med et lag smør.

Du kan bruge resterne af kærnemælken til: Den bedste kanelkage 

Opskrift på kærnemælksboller 

Nemme og hurtige boller

Der er én helt speciel grund til at de her boller bare er nemme, lette og hurtige at lave. Det er på grund af hævingen. Jo jo, man slipper ikke uden om hævning, men i den her opskrift, der skal de kun hæve én gang. Og det er der sikkert nogle derude, som kommer efter os for, men vi har altså bare erfaret, at de bliver bedst på den måde. Du får simpelthen de mest svampede og bløde boller, som ikke bliver tørre.

Kan man bruge andet end kærnemælk?

Et af de spørgsmål som ofte tikker ind er, om man kan bruge andet end kærnemælk i opskriften. Og ja, det kan du sagtens. Du kan faktisk bruge alle surmælksprodukter som natural yoghurt, creme fraiche, ymer eller A38. Nogle af de produkter er dog rigtig tykke, så de skal lige blandes op med lidt vand, så de får samme konsistens som kærnemælk. Men vi bruger oftest kærnemælk. Så passer det nemlig lige med, at vi samtidig kan bruge resterne til en lækker kanelkage.

Og bagværk med kærnemælk giver ikke kun disse store og bløde kærnemælksboller. Man kan altså bage de lækreste kærnemælksbrød. Og vi har især erfaret, at kærnemælksbrød og boller er gode som madpakkeboller. De holder sig nemlig svampede og lækre. Så ofte tilsætter vi lidt fuldkornsmel i form af grahamsmel eller speltmel, så det er en smule sunde boller.

Opskrift på kærnemælksboller 

Koldhævede kærnemælksboller

Boller med kærnemælk kan også sagtens laves som koldhævede boller. Når vi har travlt, eksempelvis i hverdagen, så elsker vi at have en koldhævet dej i køleskabet. Så tager det nemlig ingen tid at få nybagte boller. Men hvis du vælger at koldhæve den her opskrift, så anbefaler vi, at du i stedet for 50 g. gær, bruger 10 g.

Så skal dejen blot røres sammen aftenen inden og sættes i en stor skål (hvor dejen har mulighed for at hæve), indtil dagen efter. Så er der koldhævet brød i løbet af ingen tid.

LÆS OGSÅ: Koldhævede morgenbrød 

Opskrift på kærnemælksboller 

Boller uden røremaskine

Det er selvfølgelig muligt at lave bollerne uden en røremaskine. Men der er ingen tvivl om, at vi begge elsker vores røremaskine, da det gør bagningen så meget nemmere. Vi har begge en KitchenAid og er så glade for dem. Hvis det ikke havde været for dem, så havde vi nok ikke bagt så meget som vi gør. Det er bare helt ærlig snak.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej Kathrine

      Sagtens, men har du prøvet vores opskrift på verdens bedste pølsehorn? Det er altså de bedste!

      Knus

  1. Jeg synes dejen var enormt klistret. Kunne på ingen måder trille den. Måtte putte meget mere mel i. Øv. Ved ikke hvad der gik galt.

    1. Hej Mia

      Vi har erfaret, at der kan være stor forskel på hvilket mærke i mel man bruger. Vi har dog aldrig problemer med, at dejen er for klistret. Vi plejer at vende den i lidt mel, inden vi skærer ud og triller til boller. Det er også en god idé at have lidt mel på hænderne, når de formes.

      Rører du dejen sammen i hånden eller på røremaskine?

      Knus

      1. Hej mummum,

        Hvilken mel benytter i da selv?

        Skal her i eftermiddag til at bage fra opskriften, bare med ymer i stedet. Er spændt på resultatet 😀

        1. Hej Michelle

          Vi bruger bare den billigste fra Netto 🙂 Det vigtigste er blot, at den æltes godt. Vi ælter på maskine. Det gør ofte, at man skal bruge lidt mindre mel 🙂

          Knus

    1. Hej Maria

      De kan sagtens fryses. De er stadig super gode. Bare lige lun dem kort inden servering 🙂

      Knus

    1. Hej Niels,

      Så bruger du bare 10 g. gær i stedet og lader dejen hæve natten over. Om morgenen former du dem og sætter på bageplade og lader dem efterhæve i 30-40 minutter og så bager du dem bare som normalt 🙂

      Kh

  2. De er SÅ lækre, alle herhjemme ELSKER dem. Så luftige og bløde, selv dagen efter 🙂 Kan man evt. komme revet gulerod i opskriften også?

    Mvh Lea

  3. Hvis en bolledej bliver for lind, så sæt dem på pladen med en ske, det giver dejlige luftige og lette boller,
    fordi der ikke er så meget mel i.

  4. Hej Mummum.dk
    Nu er det vist på tide at jeg får sendt en lille hilsen med den største Tak til dig/jer for alle de fantastiske opskrifter ❤De har hjulpet mig i gang med at finde glæden ved at lave mad men også bage igen . For 1,5 år siden blev jeg alvorligt syg og for 1 år fik jeg en skade på mine kognitive funktioner som er min følgesvend gennem resten af mit liv. Samtidig mistede jeg appetitten pga.livsvigtig medicin. Derfor gik jeg helt i stå i køkkenet og kunne ikke få de gamle opskrifter til at fungere. Så jeg gik igang med at tænke nyt og der var DU ❤❤☀️Sammen har vi to lavet de skønneste retter og bagt de dejligste boller /brød /nu også kager❤❤Tusind tak for hjælpen. Nu står jeg glad i mit køkken og laver velsmagende mad igen på trods af mine udfordringer ❤❤mange kærlige tanker og hilsner fra en tro følger Elsebeth

    1. Hej Elsebeth,

      Sikke en skøn besked at modtage! Det er vi simpelthen bare så glade for at høre. Dejligt at vi har kunne inspirere dig i en svær tid. SÅ tusinde tak for din besked! Må du få en fantastisk sommer <3

      Kh Mathilde og Amanda

  5. Hej med jer skønne tøser ??

    Har endnu engang bagt jeres fantastiske kærnemælksboller – IGEN en kæmpe succes !

    TAK for alle jeres opskrifter – de er SÅ lækre og nemme at forstå og ikke mindst lave .. Jeg bruger aldrig andre hjemmesider end jeres og anbefaler mindst en gang om ugen andre til også at benytte jeres fantastiske opskrifter ?

    Så endnu en gang TAK for hjælpen og TAK for jer❤️

    1. Hej Julie,

      Tak for den skønneste tilbagemelding og besked! Det varmer så meget ?
      Dejligt, at vi kan inspirere!

      Kh

  6. Hej
    Har lige bagt jeres kærnemælksboller, men de er desværre faldet sammen. Var meget forsigtig med penslingen, så tror ikke, det var på grund af det. Men hvad kan jeg ellers havde gjort forkert.
    Skal siges, jeg har lavet bollerne før, og de blev mega gode – men desværre ikke denne gang

    1. Hej,

      Det lyder umiddelbart som om, at det er penslingen. Eller at bagepladen er sat for “hårdt” ind i ovnen eller lignende, som har fået hævningen til at punktere. 🙂

      Kh

Skriv en kommentar