Lette koldhævede morgenboller

Lette koldhævede morgenboller

Lette koldhævede morgenboller

Opskrift til stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

9 timer

Samlet tid

9 timer og 10 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på lækre morgenboller, som er lavet på en koldhævet dej. De er svampede og holder sig gode længe. De er også gode som brunchboller eller som madpakkeboller. De kan sagtens fryses og så kan man blot tage dem op efter behov.

Ingrediensliste

  • 9 dl. vand
  • 15 g. gær
  • 250 g. durummel
  • 125 g. rugmel
  • 750 g. hvedemel
  • 3 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Gæren røres ud i vandet.
  2. De forskellige melsorter røres i. Hvis du ikke har præcis de mængder der står i opskriften af de forskellige sorter, kan du altid tilsætte havregryn, hvedeklid eller andet.
  3. Dejen æltes i 5-10 min i røremaskine. Hvis man ikke har en røremaskine, så røres dejen godt sammen med en ske.
  4. Salten tilsættes og der æltes yderligere 5 min.
  5. Dejen placeres i en stor skål, som filmes med madfilm. Sættes i køleskabet natten over.
  6. Ovnen tændes på 225 grader varmluft.
  7. To bradepander beklædes med bagepapir. Dejen sættes på bagepladen med to skeer.
  8. Bages i ca. 15 minutter ved 225 grader varmluft. Hold øje med dem efter 10 minutter, da ikke alle ovne er ens.

Bedøm denne ret

Lette koldhævede morgenboller opskrift

Opskrift på lækre koldhævede morgenboller. Har du lavet en koldhævet dej før? Hvis ikke, så er det på tide! Det er nemlig det nemmeste i verden og så får man endda det lækreste koldhævet brød.

Man rører bare dejen sammen aftenen inden. Når man så står op om morgenen, så skal dejen blot sættes på en plade og så bages. Så man kan få nybagte boller uden at skulle op tidligt for at røre en dej sammen. Det er altså win-win, hvis du spørger os.

LÆS OGSÅ: Verdens bedste koldhævede pizzadej

Lette koldhævede morgenboller

Nemme koldhævede boller

Det her er de nemmeste koldhævede boller. Vi laver ofte en koldhævet dej fredag eller lørdag aften, så vi kan få lækre morgenboller i weekenden. Vi foretrækker nemlig hjemmebagte boller frem for rundstykker fra bageren.

Koldhævede boller med kerner

De her morgenboller er uden kerner, men du kan sagtens tilføje lidt hørfrø, græskarkerner eller solsikkekerner til dejen. Det vil give mere mæthed til bollerne. Vi tilsætter ofte til kerner og frø til dejen.

Grove boller

De her boller er lavet med durummel, rugmel og hvedemel. Du kan sagtens bytte melet ud  og eksempelvis bruge grahamsmel eller fuldkornsmel i stedet for durummel og rugmel. Vi bruger ofte bare lige det vi har i skabene af grove melsorter.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Hej 🙂
    Sker der mon noget ved at dejen står længere tid end 9 timer. Tænker at lave dejen om aftenen, men bollerne skal først laves om eftermiddagen dagen efter?

  2. Kan i skrive hvordan man skal forholde sig, hvis man bruger tørgær i stedet for alm gær? Evt også generelt så det kan overføres i jeres andre opskrifter 😁🙏

  3. Hej Maja
    Hvilken slags ovn har du? Bollerne blev færdig på 10-11 min her ved 225 grd varmluft og de blev endda lidt brændte i bunden

  4. Hej
    Skal bollerne slet ikke pensles?
    Jeg har fulgt opskriften, men kan læse på et af de andre spørgsmål at jeg kun skulle have brugt 10 gr. gær da jeg nemlig også først skal bage dem om eftermiddagen- Kommer det til at have betydning for smagen eller er det kun i forhold til hævningen?
    Kh Christina

    1. Hejsa,

      Nej de skal ikke pensles, men du kan godt pensle dem med sammenpisket æg, hvis du gerne vil.
      Hvis du holder dejen på køl, så burde det godt kunne gå. De kan godt få en lidt kraftigere smag af det.

      Kh

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag