Tilmeld nyhedsbrev

Den bedste kanelkage

Den bedste kanelkage – Den bedste opskrift

Svampet kanelkage med kaffeglasur

Opskrift til 6 personer (Ø22 cm springform)

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Nem opskrift på verdens bedste kanelkage med en cremet og lækker glasur. Den er lavet med kærnemælk og er uden æg, hvilket gør den super svampet. Den holder sig god 3-4 dage og er faktisk bedst på 2. dagen. Kagen kan også sagtens fryses og så tages op, når den skal bruges.

Ingrediensliste

Kage

  • 150 g. sukker
  • 65 g. smør
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3 tsk. kanel
  • 1 tsk. natron
  • 190 g. hvedemel
  • 2,5 dl. kærnemælk

Glasur

  • 30 g. smør
  • 150 g. flormelis
  • 2 spsk. færdiglavet kaffe
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. kakao

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2. Smelt smør og bland det herefter med sukker i en skål.
3. Tilsæt kærnemælk, vaniljesukker, kanel og natron. Rør rundt med et piskeris.
4. Tilsæt hvedemel og rør det hele godt sammen.
5. Smør en form med lidt smør. Hæld dejen over i formen. Bages i ca. 30 min.
6. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af.
7. I en lille gryde blandes alle ingredienserne til glasuren. Varmes op ved lav varme, imens der røres.
8. Når glasuren er ensartet, så er den færdig. Hæld den over kagen og lad den sætte sig.
9. Opbevar kagen ved stuetemperatur pakket ind i en plastikpose eller med husholdningsfilm over. Den bliver faktisk kun bedre af at få lov til at stå til dagen efter.

Bedøm denne ret

Den bedste kanelkage er hvad du får opskriften på her. Kanelkage er en af vores absolut yndlings bradepandekager uden æg, da den simpelthen bare er så lækker, svampet og nem at lave. Den er lavet med kærnemælk, hvilket gør, at det er en af de kager, som faktisk kun bliver bedre dagen efter.

LÆS OGSÅ: Store og bløde chokoladeboller

Noget af det aller bedste ved den, er den smagfulde og cremede kaffeglasur, som er på toppen. Den kan vi nærmest spise direkte fra gryden, fordi den er så god. Så mangler du en god og nem bradepandekage, så vil til enhver tid altid anbefale kanelkagen.

Kan jeg lave den i en springform eller bradepande?

Du kan både lave den i en bradepande men også i en springform. Den her opskrift er justeret til en springform på 22 cm. Hvis du vil lave den i en stor bradepande, så ville vi personligt gange opskriften med 2,5.

På samme måde ganger du bare kaffeglasuren op på samme måde. Der er ikke noget man som sådan skal tage højde for.

Hvad nu hvis jeg ikke bryder mig om kaffe?

Bare rolig. Vi bryder os heller ikke om kaffe, men den bedste kanelkage skal altså bare toppes med kaffeglasur. Man kan nemlig på ingen måde smage kaffen. Den giver bare sådan en god konsistens og er prikken over i’et i glasuren. Det behøves ikke være noget fancy kaffe. Vi bruger en billig pulverkaffe, som bliver blandet op med kogende vand. Og det fungerer helt fint.

Kan jeg bage kagen dagen før?

Vi vil faktisk nærmest anbefale at bage kagen dagen før. Den bliver nemlig kun bedre af at få lov til at stå et døgn. Det er derfor en skøn og nem kage, som kan laves i god tid. Den kan også sagtens fryses ned. Det har vi også gjort flere gange uden problemer.

Følg også med på vores Instagramprofil, hvor vi hele tiden lægger nye opskrifter og billeder ind.

Skriv en kommentar