Kage med spindelvæv

Kage med spindelvæv
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedningstid

30 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Nem opskrift på en kage med spindelvæv, som er oplagt at servere til Halloween. En rigtig halloweenkage med spindelvæv.

Ingrediensliste

  • 200 g. hokkaidogræskar
  • 2 stk. æg
  • 200 g. sukker
  • 1 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. natron
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 0,5 tsk. stødt ingefær
  • 120 g. hvedemel
  • Frosting

  • 75 g. smør
  • 120 g. flormelis
  • 75 g. naturel flødeost
  • Andet

  • 50 g. mørk chokolade
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Halver græskar og fjern kerner. Skær skrællen af og skær græskar i mindre stykker. Vej den angivne mængde af.
  2. Placer i en gryde. Hæld vand over så det dækker. Bring det i kog. Det skal koge, indtil græskar er helt mørt. Hæld vandet fra og lad det køle af. Når det er kølet af, så moses det med en gaffel.
  3. Pisk æg, sukker og vaniljesukker med en elpisker, indtil det er lyst og luftigt.
  4. Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
  5. Vend olie og de tørre ingredienser i dejen.
  6. Til sidst vendes most græskar i. Rør det hele godt ud.
  7. Smør en springform (Ø21-22)  med smør eller fedtstof eller beklæd den med bagepapir.
  8. Hæld dejen over i formen.
  9. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 25-35 minutter. Begynd at holde øje med den efter 20 minutter.
  10. Hvis du stikker en strikkepind eller tandstik ned i midten af kagen og den kommer op uden dej på er kagen færdigbagt.
  11. Tag kagen ud og lad den køle helt af.
  12. Tag smør til frosting ud i god tid.
  13. Pisk smør og flormelis sammen med en elpisker til der ingen klumper er. Tilsæt flødeost og pisk videre til du har en luftig frosting.
  14. Fordel frosting over kagen.
  15. Smelt mørk chokolade i en skål over vandbad eller i mikroovnen. Hæld herefter i en frysepose og klip et hul. Lav 8 streger fra midten af kagen og ud. Tag herefter tandstik eller kødnål og kør nålen i ringe rundt i de 8 streger så de danner et spindelvæv.
  16. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.

Opskrift på kage med spindelvæv

En lækker og nem kage med spindelvæv. Hvis du vil lave en Halloweenkage, som ikke kræver de stor færdigheder i køkkenet, så er det denne du skal lave. En fin kage med spindelvæv, som også vil kunne pyntes med små legetøjsedderkopper for at fuldende looket. Kagen består af en svampet græskarkage, som toppes med en creme på smør, flødeost og flormelis samt smeltet chokolade. Vi er vilde med græskarkage, som minder en del om gulerodskagen. En krydret og svampet kage, som indeholder lækre krydderier, som passer til efteråret. Men du kan selvfølgelig også lave din yndlingskage og så blot pynte den med spindelvæv glasur eller frosting på toppen som her. Det er en nem idé, hvis du vil gøre lidt ekstra ud af Halloween. Vi har i hvert fald nogle store drenge, som synes, at sådan en pyntet kage er det fedeste.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på halloween-mad her

Kage med spindelvæv

Halloweenkage med spindelvæv

Man kan lave mange varianter af halloweenkage. Vi har også lavet en i to lag, som er pyntet med Oreos. Mulighederne er mange og de kan alle pyntes på så mange forskellige måder. Det her er nok én af de nemmeste at lave ift. pynt. Den kræver nemlig bare en frosting og så smeltet chokolade. Man kunne også lave mønstret ud af hvid og mørk glasur. Men lige til denne kage, der passer en flødeostecreme og chokolade altså bare godt til.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar