Kartoffelmos Kartoffelmos Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 45 minutter Samlet tid 1 time Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på en luftig kartoffelmos, som du kan servere som tilbehør til gryderetter, simreretter eller bruge som låg på tærter. Ingrediensliste 1,5 kg. kartoffel 30 g. smør 2 tsk. salt 2 dl. mælk Fremgangsmåde Skræl kartofler. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand. Bring dem i kog og kog dem indtil de er møre. Bemærk at der ikke skal salt i vandet. Når de er kogt drænes de for vand og kommes over i en skål. Her piskes de med smør, salt og mælk til en luftig mos med en elpisker. Smag til med salt. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kartoffelmos Her får du en simpel og nem opskrift på en luftig kartoffelmos, som du kan servere som tilbehør til gryderetter, simreretter eller bruge som låg til tærter eller andre retter i fad. En god kartoffelmos går man aldrig galt i byen med og efter vores mening, så skal sådan én være luftig, fyldt med smør og perfekt saltet. Vi elsker kartoffelmos til eksempelvis kødsovs, gullasch, mørbradgryde og andre lækre danske retter. Det er altså nogle gange bare lidt bedre end almindelige kogte kartofler. Og så kræver det samtidig ikke det store at lave, så det er ren win-win. LÆS OGSÅ: Hasselback kartofler Kartoffelmos opskrift En god kartoffelmos består efter vores mening af kartofler, smør, mælk og salt. Intet andet. Det giver en luftig og cremet kartoffelmos, som komplimenterer de fleste gryderetter helt perfekt. Mos af kartofler skal man ikke undervurdere. Det er i hvert fald én af vores absolut yndlings måder at tilberede kartofler på. Hvad kan man servere til kartoffelmos? Man kan servere så uendelige mange retter med kartoffelmos. Én af vores favoritter må være at lave en klassisk kødsauce og så servere en luftig mos til. Det er altså bare helt fantastisk! Andre klassikere indebærer blandt andet gullasch, mørbradgryde eller bøf stroganoff. Mos af kartofler og grøntsager Du kan også tilføje grøntsager til din mos, hvis du gerne vil have mere grønt ind i den. Vi kan anbefale at bruge grøntsager som broccoli, blomkål, selleri eller gulerødder. Det er alle sammen grøntsager, som nemt kan blendes ud i mosen. Prøv blandt andet vores broccoli-kartoffelmos med kødsauce. Den er et kæmpe hit ved små børn! Tips og tricks til den bedste kartoffelmos Vi har også samlet vores bedste tips og tricks til en god mos af kartofler. Kog altid dine kartofler uden salt, når du laver mos. Brug en kartoffelsort, som er melet. Som sagt, så dur det ikke med danske, nye kartofler. Vi plejer at bruge en håndmikser til at piske kartoffelmosen. Så bliver den luftig og lækker. LÆS OGSÅ: Fyldte bagekartofler Min kartoffelmos bliver klistret – hvad gør jeg forkert? Måske du har brugt en kartoffelsort, som ikke egner sig til mos. Nye kartofler dur ikke. Man skal gerne bruge en melet sort. Derfor er vinterkartofler og efterårskartofler rigtig gode. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej… Tak for en super side, jeg bruger jeres opskrifter rigtig meget både til det søde og salte. Jeg laver forskellige retter til fryseren, til mine forældre på 80. Men er i tvivl om hvad jeg kan fryse. Kan jeg for eksempel lave en gang gullasch med kartoffelmos og fryse det sammen, så de bare skal tø det op og sætte i mikroovnen? Har I andre forslag, jeres opskrifter, som jeg kan bruge for og lave lidt variation, det er mest, kødsovs, frikadeller, medister.. Hilsen Joan Svar
Hej Joan, Dejligt at høre! Vi har samlet lidt gode frysevenlige retter her: https://mummum.dk/frysevenlige-retter/ God weekend 🙂 Kh Svar