Kartoffelsalat med karry

karrykartoffelsalat
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker og smagfuld karrykartoffelsalat. God som tilbehør til grillmad, sommermad eller blot med en god frikadelle til. Kan sagtens laves dagen før.

Ingrediensliste

  • 250 g. creme fraiche
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. flormelis
  • 1,5 tsk. sød sennep
  • 1,5 tsk. karry
  • 1,5 tsk. løgpulver
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 700 g. kartoffel
  • 0,5 stk. løg
  • 0,5 bundt purløg

Fremgangsmåde

  1. Kog kartofler og sæt til afkøling.
  2. I en skål blandes creme fraiche, mayonnaise, flormelis, sennep, karry, løgpulver (løggranulat) og hvidvinseddike. Pisk det godt sammen.
  3. 1/2 løg skrælles og hakkes fint. Vend det i dressingen. Lad gerne dressingen trække et par timer i køleskabet.
  4. Skær kartoflerne i mindre stykker. Vend dem i dressingen og pynt evt. med frisk purløg på toppen. Sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på kartoffelsalat med karry

En skøn opskrift på kold kartoffelsalat med karry. Den er så god til sommermad, grillmad eller blot som tilbehør til en stegt pølse eller en god frikadelle. Den er nem at lave og kræver ikke mange ingredienser. Når du først har prøvet at lave hjemmelavet kartoffelsalat én gang, så vil du aldrig købe den færdiglavede version igen.

Den her dressing til kartoffelsalat er så skøn og nem at lave. Lav gerne dressingen dagen før, så den kan få lov til at trække smag natten over. Vi bruger en kombination af både mayonnaise og creme fraiche, som gør, at dressingen bliver cremet og lækker.

Kartoffelsalat med karry

Hjemmelavet karrykartoffelsalat

Det her er faktisk en opskrift, som vi laver hvert eneste år. Vi veksler mellem den her og vores klassiske opskrift på kartoffelsalat. Det giver bare lige sådan et ekstra spark, når der er karry i og det går så fantastisk godt sammen med en stegt pølse.

Det det gør forskellen i den her opskrift sammenlignet med andre er, at der lige er lidt eddike i og granuleret løg i. Eddike er med til at give lidt syre til dressingen og løgpulveret giver dressingen ekstra smag, som man ikke blot kan få fra at bruge almindelig løg.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej
    Først nøj tusind tak for en masse lækre opskrifter.
    Er det bare hos mig at print knappen ikke fungere ?

    Mvh Paula

  2. Hold da op det er den bedste kartoffel salat jeg har smagt 🙂
    kan man bruge rebs eddike i stedet for???

Skriv en kommentar