Kikærtegryde med kartofler Kikærtegryde med kartofler Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en lækker og smagfuld kikærtegryde med kartofler. Det er en af de lækreste vegetariske gryderetter. Ingrediensliste 1 stk. løg 3 fed hvidløg 200 g. kartoffel 400 g. kikærter på dåse 1,5 spsk. karry 1 tsk. stødt spidskommen 1 tsk. paprika 1 stk. grøntsagsbouillonterning 400 g. hakkede tomater på dåse 400 ml. kokosmælk salt/peber Tilbehør 200 g. ris Fremgangsmåde Hak løg og hvidløg fint. Skræl kartofler og skær i tern. Dræn kikærter og skyl godt. En gryde varmes op med 2-3 spsk. olie eller smør. Tilsæt løg og hvidløg. Lad det sautere et par minutter. Tilsæt herefter kartofler, drænede kikærter og krydderier. Tilsæt hakkede tomater, kokosmælk og bouillonterning (den skal ikke opløses i vand inden). Rør det hele godt rundt. Lad det herefter stå og simre, indtil kartoflerne er møre og saucen er tyknet. Imens kan du koge dine ris. Smag til sidst til med salt og peber. Server med kogte ris og evt. persille på toppen. Bedøm denne ret Lås skærm Nem opskrift på kikærtegryde med kartofler Den lækreste kikærtegryde med kartofler serveret med ris og lidt frisk persille på toppen. Det er en super lækker vegetarisk gryderet, som er perfekt til aftensmad uden kød. Den mætter godt og indeholder masser af protein blandt andet pga. kikærterne. Vi elsker desuden også, at der er kartofler i, da det også giver noget fylde til gryderetten. LÆS OGSÅ: Vegetarbolognese Vegetarisk gryderet med kikærter Den lækreste vegetariske gryderet, som mætter godt, da der både er kartofler og kikærter i. Server den med ris og evt. lidt friskhakket persille på toppen, så har du en nem, lækker og vegetarisk aftensmad, som tager under 30 minutter at lave. Du kan også sagtens tilføje andre grøntsager til retten. Eksempelvis ville det også være lækkert med squash, peberfrugt eller gulerødder i retten. Det er det gode ved denne slags vegetariske retter. Man kan nemlig ofte erstatte eller tilføje flere grøntsager efter behov. Det er derfor en helt genial tøm-køleskabet ret! Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Smager fantastisk!! Den her opskrift er en af mine nye yndlingsopskrifter! Tak for mange lækre opskrifter! Svar
Hvis man ikke har kokosmælk, men alt andet til retten, ville man så kunne bruge madlavningsfløde? i så fald, hvor meget? Svar