Lækre hverdagsopskrifter

Vegetar bolognese

vegetar bolognese
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

En nem og lækker opskrift på vegetar bolognese med spaghetti. En lækker vegetarisk ret, som smager skønt! Den er lavet på en masse grøntsager og krydderier.

Ingrediensliste

  • 2 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 180 g. gulerod
  • 250 g. champignon
  • 120 g. kartoffel
  • 800 g. hakkede tomater på dåse
  • 1,5 spsk. tomatpure
  • 1 dl. røde linser
  • 2 dl. vand
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 1,5 tsk. tørret oregano
  • 1,5 tsk. tørret basilikum
  • 0,5 tsk. stødt spidskommen
  • 1,5 tsk. paprika
  • 4 stk. laurbærblade
  • salt/peber
  • Tilbehør

  • 300 g. spaghetti

Fremgangsmåde

  1. Skræl løg og hvidløg.
  2. Rens kartofler, gulerødder og champignon.
  3. Hak løg, hvidløg, kartofler, gulerødder og champignon i små stykker. Du kan også køre det hele i en foodprocessor, så går det hurtigt.
  4. I en stor gryde varmes 2-3 spsk. olie op.
  5. Tilsæt grøntsagerne og lad det hele sautere 5 minutter.
  6. Tilsæt herefter alle krydderierne, tomatpure og laurbærbladene (laurbærblade kan udelades). Vend det hele godt rundt.
  7. Tilsæt herefter røde linser, vand, bouillonterning og hakkede tomater fra dåse.
  8. Lad det hele simre ved middelhøj varme i 20-30 minutter, indtil det hele er tyknet til en tyk bolognese. Smag til sidst til med salt/peber.
  9. Kog 300 g. spaghetti efter pakkens anvisning.
  10. Server evt. med lidt frisk persille på toppen.

Bedøm denne ret

Opskrift på en nem og lækker vegetar bolognese

Her får du en super lækker og nem opskrift på vegetar bolognese. Det er en lækker vegetarisk udgave af den klassiske bolognese. Den er fyldt med lækre grøntsager og krydderier. Selve saucen kan også bruges til at lave vegetarisk lasagne. Det er nemlig generelt en rigtig god base på en kødfri kødsauce. Vegetarretter behøves slet ikke at være kedelige og kan sagtens få masser af smag fra lækre grøntsager og krydderier.

LÆS OGSÅ: Indisk dahl med saltmandler

vegetar bolognese

Vegetarisk spaghetti bolognese

Det her må være én af vores absolut yndlings vegetarretter. Man kan nemlig sagtens lave en super lækker vegetarisk spaghetti bolognese. Udover, at den er vegetarisk, så er den også sund og mættende. Den indeholder en masse grøntsager og linser, som giver god fylde til saucen. Derfor savner man på ingen måde kødet. Server den med en god omgang spaghetti eller pasta, så lover vi, at du nok skal imponere dine vegetarvenner!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag