Knuste kartofler

Knuste kartofler
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Opskrift på sprøde, knuste kartofler med hvidløg og parmesanost. De bedste knuste kartofler tilberedt i ovn, som du kan servere som tilbehør.

Ingrediensliste

  • 1000 g. kartoffel
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g. smør
  • 50 g. parmesan
  • 0,25 bundt salt/peber
  • 0,25 bundt oregano

Fremgangsmåde

  1. Skrub kartoflerne, hvis de har meget jord på sig.
  2. Kom kartoflerne i en gryde med salt og bring i kog.
  3. Lad dem koge til de er møre. Hæld herefter vandet fra og lad kartoflerne dampe af.
  4. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  5. Fordel kartoflerne på en bradepande med bagepapir.
  6. Giv alle kartoflerne et tryk. Det kan du gøre med en stor grydeske, et glas eller en kartoffelmoser.
  7. Smelt smør. Pres hvidløg eller hak fint. Bland med smeltet smør.
  8. Pensl kartoflerne med smeltet smør, drys med parmesan og krydr med salt, peber og evt. oregano eller timian.
  9. Bag kartoflerne i  midten af ovnen i ca. 30 minutter eller til de er godt sprøde på toppen.
  10. Tag dem ud af ovnen og server dem med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på knuste kartofler

Her får du en super lækker opskrift på knuste kartofler med parmesan og hvidløg. De her bagte, sprøde kartofler er én af vores absolut yndlings måder at tilberede kartofler på. Du får sprøde kartofler fyldt med smag. Og så gør parmesanosten lige kartoflerne ekstra sprøde! De kan serveres som tilbehør til noget lækkert kød, måske en sauce og en smagfuld salat. Det er i hvert fald en rigtig god weekendmenu! Du kan også sagtens servere dem en hverdagsaften for at pifte maden lidt op. Det er i hvert fald en super nem måde at lave nogle ekstra gode kartofler uden, at det kræver det helt store.

LÆS OGSÅ: Hasselback kartofler

Knuste kartofler

Knuste kartofler i ovn

De her knuste kartofler bliver tilberedt i ovn. Man koger dem lige let først og så knuses de og bages færdigt i ovnen. Det er en super nem og lækker måde at tilberede de absolut lækreste kartofler på. Vi har lavet dem med hvidløg og parmesan, men du kan også sagtens udelade dette og blot tilberede dem med olie.

Sprøde kartofler tilberedt i ovn

Tricket bag dem er nemlig, at de først koges let, så de bliver møre. Når de er møre, så kan man let “knuse” eller presse dem med et glas eller en stor ske. Det er nogle anderledes kartofler og så bliver de sprøde på en anden måde end almindelige bagte kartofler.

Hvad ville I servere til dem?
Hvis det gerne må være lidt old school, så kan vi anbefale en indbagt mørbrad til de knuste kartofler. Indbagt mørbrad med hakket svinekød og butterdej. En klassiker, som samtidig er relativ billig at lave! Derudover ville det være lækkert med en simpel tomatsalat til og måske en hjemmerørt tzatziki. Det er i hvert fald en menu, som vi selv ville elske at få serveret.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar