Tomatsalat med mozzarella

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på en skøn tomatsalat med tomater, rødløg, ost og frisk persille. Den bedste sommersalat, som er nem og enkel at lave. Brug den som tilbehør til grillmad og sommermad generelt.

Ingrediensliste

  • 6 stk. tomat
  • 2 pk. frisk mozzarella
  • 1 stk. rødløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt
  • 0,25 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Skær tomater og mozzarella i skiver.
  2. Læg det skiftevis på et fad eller en tallerken.
  3. Hak persille groft. Bland det sammen med 3-4 spsk. olivenolie.
  4. Skræl rødløg og skær i tynde ringe.
  5. Fordel løg ovenpå tomater og mozzarellaost.
  6. Fordel din “persilleolie” oven på.
  7. Drys godt med salt og groftkværnet peber.
Bedøm denne ret

Opskrift på tomatsalat med mozzarella

Opskrift på den lækreste tomatsalat med frisk mozzarella, saftige tomater og rødløg. Drys med en god olivenolie, salt, peber og friskhakket persille, så har du den skønneste sommersalat. Det her er en af de skønneste tomatsalater og sommersalater for den sags skyld. Vi vil mene, at det her er den helt klassiske tomatsalat og hold op hvor spiser vi den mange gange i løbet af sommeren. Der er intet bedre end store, lækre og smagfulde tomater fra drivhuset i sådan en lækker salat. 

Når det bare skal være helt nemt, så laver vi den bare med tomat, rødløg og mozzarella. Men når det skal være luksus, så laver vi den som denne med frisk persille også. Tomatsalat er det perfekte tilbehør til sommermad generelt, men især grillmad, lammekølle, oksemørbrad eller blot kylling.

LÆS OGSÅ: Bruschettapizza

Opskrift på tomatsalat med mozzarella

Tomatsalat som tilbehør

Sådan en salat her er så simpel og nem at lave. Den kræver få ingredienser og så smager den faktisk bare godt til de fleste retter. Brug nogle gode solmodne tomater om sommeren. Det gør en kæmpe forskel og giver virkelig en tomatsalat fyldt med smag.

Hvad bruger I som dressing?
Vi bruger blot en god olivenolie til lige at fordele over salaten. Det synes vi giver god smag og så er det faktisk slet ikke nødvendigt med en fancy dressing.

Kan den laves på forhånd?
Jep, du kan sagtens lave den på forhånd og så blot opbevare den i køleskabet indtil den skal spises. Det gør vi ofte om sommeren, når vi bare gerne vil nyde det gode vejr.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar