Kokosmakroner med marcipan

Kokosmakroner med marcipan
Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Opskrift på saftige og lækre kokosmakroner med marcipan og mørk chokolade. Sådan en kokostop smager skønt til kaffen.

Ingrediensliste

  • 1 stk. æg
  • 1 stk. æggehvide
  • 100 g. kokosmel
  • 100 g. kondenseret mælk
  • 50 g. marcipan
  • 1 knivspids salt
  • 100 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Rør æg, kokos, kondenseret mælk, marcipan og et nip salt sammen i en skål.
  2. Pisk æggehviden stiv. Vend den i blandingen.
  3. Gør en bageplade klar med bagepapir.
  4. Tænd ovnen på 165 grader varmluft.
  5. Form toppe ud af kokosmassen og placer på bagepladen.
  6. Fortsæt sådan indtil du har brugt det hele.
  7. Bag dem i ovnen i ca. 15-20 minutter eller til de er gyldne.
  8. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
  9. Smelt chokolade over vandbad eller i mikroovnen.
  10. Dyp toppene i chokoladen og sæt dem tilbage på bagepladen.
  11. Lad chokoladen størkne. Sæt dem evt. et køligt sted.
  12. Opbevar dem i en småkagedåse.
Bedøm denne ret

Opskrift på kokosmakroner med marcipan

Kokosmakroner med marcipan og mørk chokolade går altså perfekt sammen med en kop kaffe eller the. Er du vild med kokos, så er der ingen tvivl om, at de her kokostoppe vil være lige noget for dig. De er sprøde udvendigt og saftige indvendigt. I forhold til almindelige kokosmakroner, så har vi også tilsat marcipan til dem. Bunden er dyppet i mørk chokolade, hvilket lige er prikken over i’et. Chokoladen går nemlig perfekt sammen med den søde kokos og marcipan.

Hvis du mangler noget nemt og sødt til kaffen, så kan vi helt klart anbefale dig de her kokosmakroner. Vi laver dem måske lidt anderledes end andre opskrifter, men det er fordi vi gerne vil have, at de bliver saftige og ikke tørre. De skal helst ikke smuldre fra hinanden. Derfor bruger vi kondenseret mælk, som vi synes både giver sødme og bidrager til saftigheden af dem.

LÆS OGSÅ: Find alle vores opskrifter på søde sager her

Kokosmakroner med marcipan

Kokostoppe med marcipan

De lækre kokostoppe med marcipan er også perfekte at lave, hvis du efter julen måske har en rest marcipan liggende. I stedet for at den ligger og bliver hård inde bagerst i skabet, så ville vi helt klart bruge den til de her toppe. Vi kender nemlig godt selv det der med, at man lige har en rest marcipan og så kommes den i en pose. Så finder man den et halvt år efter og så er den stenhård. Og marcipan er altså for dyrt til at smide ud, så brug i stedet rester til denne opskrift.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hej.
    Det er første gang, jeg laver KOKOS­MA­KRO­NER MED MARCI­PAN, og det smager som om, at de mangler sukker. Men det er måske bare en vanesag?
    Eller nogle super lækre opskrifter!

    1. Hej Dina,

      Det er nok fordi, at de er sødet med kondenseret mælk i stedet. Du kan godt tilsætte lidt sukker 🙂

      Kh

Skriv en kommentar