Koteletter i svampesauce Koteletter i svampesauce Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 55 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på koteletter i en cremet svampesauce med bacon. Et alternativ til koteletter i fad eller ovn og du vil ikke fortryde den her variant. Nem aftensmad på få ingredienser på 30 minutter, hvilket må siges at være en af vores yndlings aftensmads ideer. Ingrediensliste 4 stk. svinekoteletter 5 dl. madlavningsfløde 2 stk. løg 4 fed hvidløg 1,5 dl. vand 1 stk. hønsebouillonterning 250 g. champignon salt/peber 0,5 tsk. sovsekulør 125 g. bacon i skiver Bagte kartofler 1000 g. små kartofler med skræl 3 spsk. raps- eller solsikkeolie salt/peber 2 tsk. tørret timian Fremgangsmåde Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Placer bacon på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag bacon i ovnen i ca. 10-15 min. indtil det er færdigstegt. Tag det ud af ovnen og lad det køle af. Skræl løg og hvidløg og hak fint. Rens champignoner og skær i grove stykker. Krydr koteletterne med salt og peber. En pande varmes op med enten margarine eller olie. Steg koteletterne godt af, så de får god farve på begge sider. Tag dem herefter af panden og læg dem på en tallerken. Til den varme pande tilsættes lidt mere fedtstof og så tilsættes løg, hvidløg og champignoner. Lad det sautere, indtil champignonerne begynder at få farve. Tilsæt herefter 1,5 dl. vand og én smuldret bouillionterning. Rør rundt, så bouillionterningen opløses. Tilsæt madlavningsfløde og evt. et par dråber sovsekulør. Rør det hele godt rundt. Smag til med salt og peber. Placer nu koteletterne tilbage i panden. Lad det hele simre ved lav varme i ca. 5-8 min. Til sidst fordeles bacon på toppen. Server med små bagte kartofler. Bagte kartofler Skyl kartofler. Tør dem godt, så de ikke er for våde. Placer i et ovnfast fad eller på en bradepande beklædt med bagepapir. Vend dem i olie, salt, peber og timian. Bages i ovnen ved 190 grader varmluft i ca. 35-40 minutter. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på koteletter i svampesauce Opskrift på koteletter i en cremet svampesauce. En mega lækker ret! De fleste kender nok de klassiske koteletter i fad eller koteletter i ovn. Men denne ret er lavet på en pande og den tager under 30 minutter at lave. Dette er nem aftensmad, når det er bedst. Koteletter, der svømmer rundt i en smagfuld svampesovs og så toppet med bacon på toppen. Vi plejer at servere det enten med kogte kartofler, små kartofler med skræl bagt i ovnen, kartoffelmos eller ris. Det hele smager faktisk super godt, så tilbehøret afhænger af hvad vi lige har lyst til og hvad vi har i skabene. LÆS OGSÅ: Cannelloni med spinat og ricotta Selvom nogle nok vil sige, at koteletter har en tendens til at blive tørre, så bliver de det på ingen måde her, da de ikke bliver skamstegt og så suger de den lækre svampesauce til sig. Men hvis du er stædig og bare ikke bryder dig om almindelige koteletter, så kan opskriften også sagtens laves med nakkekoteletter, da de har mere fedt på sig og derfor bliver mindre tørre. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hvis jeg skal lave denne ret til 6 personer, kan man så godt putte den i ovnen til sidst når koteletter skal tilbage i sovsen, eller vil du mene jeg skal bruge 2 pander istedet for🙂 Svar