Kransekagetårn

Opskrift til personer Opskrift til 14 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Opskrift på kransekagetårn, som er lige så godt, som det man køber ved bageren. Det er faktisk super nemt at lave selv og så er det billigt!

Ingrediensliste

  • 900 g. marcipan
  • 300 g. flormelis
  • 75 g. æggehvide
  • Glasur

  • 50 g. æggehvide
  • 250 g. flormelis

Fremgangsmåde

Kransekage

  1. Ælt marcipan sammen med flormelis og æggehvide, indtil du har en ensartet dej.
  2. Pak herefter dejen ind i husholdningsfilm eller en plastikpose. Læg dejen på køl i minimum 1 time.
  3. Herefter tages den ud og deles i mindre stykker. Rul ud til pølser, så de er ca. 60 cm. lange og 2 cm. i diameter.
  4. Nu skal stykkerne skæres. Start med en på 8 cm. og bevæg dig herefter op med 2 cm. mellemrum. Så den hedder 8, 10, 12, 14 cm. osv. Sådan fortsætter du med det antal lag, som du gerne vil have.
  5. Der vil være et lille stykke tilovers, som skal formes til toppen.
  6. Saml alle pølserne, så enderne rører hinanden. Brug evt. hænderne til lige at forme dem.
  7. Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  8. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
  9. Bag kransekagen i ca. 10-13 minutter, alt efter din ovns styrke.
  10. Hold øje (især med det lille top stykke) efter 7-8 minutter. Tag det evt. ud, hvis det får farve før de andre stykker.
  11. Lad kransekagestykkerne køle helt af, inden de pyntes med glasur.

Glasur

  1. Placer flormelis i en skål.
  2. Hav æggehvide i en anden skål.
  3. Tag først 3-4 tsk. æggehvide og put over i skålen med flormelis. Pisk det godt sammen.
  4. Bliv ved med at tilsætte æggehvide, indtil du har en fast glasur, som ikke løber.
  5. Hvis du kommer til at tilsætte for meget æggehvide, så tilsætter du blot lidt mere flormelis.
  6. Hæld glasuren op i en sprøjtepose eller en plastikpose og klip et lille hul i enden.
  7. Dekorer kransekagen med buer, som går nedover kanten.
  8. Lad glasuren størkne.

Samling

  1. Nu skal kransekagen samles.
  2. Placer først det nederste og største stykke på en tallerken. Herefter det næststørste osv.
  3. Sådan fortsætter du, indtil du når til toppen.
  4. Du kan sagtens fryse det ned. Pynt evt. med serpentiner eller nytårspynt.
Bedøm denne ret

Opskrift på kransekagetårn til nytårsaften

Her får du en super let opskrift på hjemmelavet kransekagetårn, som selvfølgelig hører nytårsaften til. I stedet for at gå ud og bruge masser af penge på kransekage, så er det faktisk super nemt at lave selv! Måske du i forvejen også har rester af marcipan fra julebagningen. Så er det faktisk win-win at lave sit eget! Man får brugt marcipanresterne og så er det er hyggeligt lille projekt.

Det hører sig selvfølgelig til, at man skal enten have kransekagetårn eller blot kransekage til nytårsaften. Her får du en rigtig nem opskrift, hvis du vil forsøge dig med et hjemmelavet af slagsen. Det er som sagt slet ikke så svært og kræver få ingredienser.

LÆS OGSÅ: Kransekagetoppe

kransekagetårn

Hjemmelavet kransekagetårn

Her får du opskriften på et hjemmelavet af slagsen i 7 lag. Du kan også sagtens blot lave det i færre lag og så skære nogle af de sidste lag (fra bunden) fra, så det passer til hvor mange I bliver.

Vi plejer dog at lave et stort tårn uanset hvor mange vi bliver. Resterne fra tårnet smager nemlig også godt dagen efter eller i tiden efter. Du kan blot fryse resterne ned, så kan du altid tage et stykke lækkert kransekage op til kaffen.

Kransekagetårn

Kransekagetårn

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar