Kransekagetoppe
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
20 minutterSamlet tid
35 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på kransekagetoppe dyppet i mørk chokolade. De kan sagtens fryses. Det bliver de faktisk kun bedre af, så du kan nemt lave en stor portion.
Ingrediensliste
- 200 g. marcipan
- 70 g. flormelis
- 1 stk. æggehvide
- 200 g. mørk chokolade
- 20 g. hasselnødder
Fremgangsmåde
- Først piskes æggehviden sammen med flormelis.
- Skær marcipanen i mindre stykker.
- Ælt marcipanen ind i æggemassen.
- Tænd ovnen på 200 grader (over- og undervarme).
- Hæld dejen op i en sprøjtepose med en stjernetyl.
- Sprøjt ud i toppe på en bageplade beklædt med bagepapir. Pynt evt. med en nød i toppen.
- Bages i ca. 8-9 min. Indtil de er gyldne på toppen. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
- Hak chokolade groft. Smelt 2/3 af chokoladen over vandbad (bring en gryde i kog med vand. Tag gryden af varmen. Placer en skål, som kan tåle varme, ovenpå vandet. Placer chokoladen i den skål og lad det smelte ved omrøring. Pas på, at der ikke kommer vand i chokoladen, da dette ødelægger chokoladen. Et tip er at bruge en stor så står skål, at det ikke er muligt at komme vand i).
- Når 2/3 af chokoladen er smeltet, så tages skålen af vandbaddet, hvorefter de resterende 1/3 del af chokoladen røres i. Røres rundt indtil du får en helt ensartet chokolade.
- Dyp dine kransekagetoppe i chokoladen og placer dem igen på bagepapiret.
- Lad chokoladen størkne helt inden du fjerner dem.
- Kransekagetoppene kan holde sig i en lufttæt beholder i ca. 2 uger. Ellers kan de med fordel fryses ned (det bliver de faktisk kun bedre af).
Kransekagetoppe opskrift
Kransekage og kransekagetoppe er så nemt at lave. Så her får du vores opskrift og bud på de små fine petit fours. Som de af nogle, så fint kaldes. Kransekage nyder vi altid til nytår, når klokken har slået 12 og det nye år skydes i gang. Men vi plejer også at lave dem om sommeren, eksempelvis når man skal fejre en student eller at man er blevet færdiguddannet. Det er sådan en fin lille kage, som kan bruges til det meste og som også er god til kaffen eller på en større kagebuffet.
LÆS OGSÅ: Chokoladetrøfler
Følg også med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende opskrifter og inspiration op.
Kommentarer
Hej med jer
Jeg har prøvet at lave jeres kransekagetoppe, men jeg havde et problem de flød desværre ud, hvad kan
jeg ha gjordt forkert ?
Hej Jane,
Hvilken marcipan brugte du? Og hvor stort var ægget? Vi brugte en æggehvide fra et æg, som var str. S/M (som er normalstørrelsen).
Kh
Hej
Jeg brugte Odense Marsipan og jeg lavede dobbelt portion Så jeg brugta 2 æggehvider S/M
Jeg bliver så forvirret oftes. Er det sukker eller flormelis?
Hej Mia,
Hvad bliver du forvirret over? Vi bruger flormelis i denne opskrift 😀
Kh
Hej
Kan man komme chokolade på inden de kommes ifryser
Hej Vita,
Det kan du sagtens 🙂
Kh
Kan man i stedet for nødden, putte blød nougat eller pistacie masse på 🤩….og i så fald hvornår i processen skal det være 🙈
Hej Rikke,
Lige de to ting har vi ikke forsøgt med. Men ellers kan du bruge cocktailbær, en chokoladeknap eller en anden nød 🙂
Kh
Skal prøve jeres opskrift i dag ☺️Jeg håber de bliver gode
Hej med jer. Jeg har ikke en sprøjtepose, men kan jeg forme dem til fine stykker istedet for?
Vh Janni
Hejsa,
Ja, du kan sagtens blot forme dem med hænderne 🙂
Kh