Krymmel

hjemmelavet krymmel
Opskrift til portion Opskrift til 1 portion

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

4 timer

Samlet tid

4 timer og 10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet krymmel. Det er slet ikke svært at lave hjemmelavet kagekrymmel, som du kan bruge som pynt.

Ingrediensliste

  • Krymmel

  • 200 g. flormelis
  • 1 tsk. rød frugtfarve
  • 1 tsk. gul frugtfarve
  • 2 spsk. vand

Fremgangsmåde

Krymmel

  1. Bland flormelis og vand til en tyk glasur.
  2. Del glasuren op i 3 skåle. Bland den gule og røde glasur sammen.
  3. Hæld glasuren i en sprøjtepose eller frysepose og klip et lille hul i enden.
  4. På et stykke bagepapir sprøjtes tynde, lange strimler af glasur.
  5. Lad glasuren størkne helt (kan sættes på køl, hvis det skal gå hurtigere).
  6. Brug en ske eller kniv til at hakke glasuren i små stykker til krymmel.
  7. Opbevar i en lufttæt beholder.
Bedøm denne ret

Opskrift på hjemmelavet krymmel

Krymmel kan nemt laves selv. Så bestemmer du selv hvor mange farver og hvor store eller små stykkerne skal være. Det er ligeledes en god måde at bruge det sidste glasur i skålen, som ofte er tilovers efter du har dekoreret din kage. Hjemmelavet krymmel er lavet af tynde streger glasur, som er størknet og herefter knækket i små stykker. Du kan derfor nemt lave en ligeså stor eller lille mængde, som du har lyst til.

LÆS OGSÅ: Klik her og find flere opskrifter på pynt til søde sager

hjemmelavet krymmel

Lav dit eget kagekrymmel

Som sagt, så er det slet ikke svært at lave sit eget kagekrymmel. Det er også en super måde til at undgå madspild på. Vi har i hvert fald en tendens med altid at få lavet lidt for meget glasur, når vi bager kager. Men det er fordi, at det også bare er træls, hvis man står og har lavet for lidt glasur. Så i stedet for at smide det ud, så kan du altså lave det til dit eget kagekrymmel. Du kan endda selv bestemme farven på det. Vi elsker, når det er muligt at bruge rester, så man undgår at skulle smide dem ud.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar