Kylling i fad med kartofler og grøntsager

Kylling i fad med kartofler og grøntsager
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 20 minutter

Samlet tid

1 time og 40 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på kylling i fad med kartofler og grøntsager i en cremet flødesauce. Kyllingebryst i fad med kartofler.

Ingrediensliste

  • Kartoffelbund

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 stk. porre
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1000 g. kartoffel
  • 1 tsk. stødt muskatnød
  • 5 dl. piskefløde
  • salt/peber
  • Svøbt kyllingebryst

  • 800 g. kyllingebryst
  • 60 g. serranoskinke
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Rens porrer og snit fint. Skær peberfrugt i strimler.
  2. Skræl kartofler og skær dem i tynde skiver (brug evt. et mandolinjern, så er det lynhurtigt at få dem i tynde skiver).
  3. Opvarm en gryde med fedtstof. Tilsæt kartofler, peberfrugt og porrer. Steg det kort af.
  4. Tilsæt piskefløde, salt, peber og stødt muskatnød.
  5. Vend det hele godt rundt og lad det simre 5 minutter ved lav varme. Tag herefter gryden af varmen.
  6. Smør nu et ildfast fad med lidt fedtstof. Kom kartoffelblandingen heri.
  7. Kom det i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 45 minutter. Imens det er i ovnen, så gøres kyllingen klar.
  8. Rens kyllingebryst for eventuelle sener og del evt. i mindre stykker, hvis det er meget stort. Kom et stykke serranoskinke rundt om hvert bryst. Sæt til side.
  9. Efter de 45 minutter er gået, så tages fadet ud. Placer kyllingen oveni og sæt fadet tilbage i ovnen. Skru op til 190 grader varmluft og giv det yderligere 30 minutter.
  10. Herefter tages fadet ud. Lad det køle af 5 minutter inden servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på kylling i fad med kartofler og grøntsager

Her får du opskriften på en lækker og cremet omgang kylling i fad med kartofler og grøntsager i flødesauce. Det består af en bund af kartofler skåret i tynde skiver blandet med porre og peberfrugt. Det hele er samlet med piskefløde, så det bliver sådan lidt ala flødekartofler men med lidt ekstra grønt i. Grøntsagerne bager først i ovnen og så tilsættes kylling svøbt i serranoskinke til sidst, så det hele bliver færdigt samtidig. Det er virkelig dejlig mad i fad. Sådan nogle retter er nogle af vores yndlingsretter, da de er så nemme at lave, kræver få ingredienser og bare smager hammergodt.

Det er sådan en ret, som stort set bare passer sig selv i ovnen. Så det der egentlig tager tid i den her ret er at snitte grøntsagerne. Men når først det er i ovnen, så kan man gøre en salat klar eller få ryddet op i køkkenet. Sådan en dejlig ret, som man ikke skal stresse over.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kylling i fad her

Kylling i fad med kartofler og grøntsager

Kyllingebryst i fad med kartofler

Det er så nem en måde at tilberede kyllingebryst i fad med kartofler på. Som sagt, så passer retten i meget af tiden sig selv. Det er en ret, som kan laves med alle udskæringer af kylling. Det kunne også laves med overlår eller kyllingelår. Brug også gerne opskriften som en grundopskrift og tilføj andre grøntsager. Det kunne være lidt spinat, squash, aubergine, ærter eller majs.

Man kan også sagtens gøre selve kartoffelbunden klar på forhånd, så det bare skal i ovnen. Så egner det sig godt som en gæsteret og så er det dejligt at kunne forberede en del på forhånd, så man undgår stress, når man får gæster.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar