Kyllingefrikadeller i airfryer Kyllingefrikadeller i airfryer Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 stk. Opskrift til 12 stk. Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nemme og lækre kyllingefrikadeller i airfryer. Lav frikadeller af kylling i din airfryer med mindre fedtstof. De er så gode! Ingrediensliste 400 g. hakket kylling 1 stk. løg 3 fed hvidløg 1 stk. æg 0,5 dl. mælk 3 spsk. hvedemel 1,5 tsk. salt 1 tsk. peber Fremgangsmåde Pil løg og riv det på et rivejern eller hak det meget fint. Pres hvidløg i en hvidløgshakker eller hak det fint. Kødet æltes sammen med løg, hvidløg, æg mælk, hvedemel, salt og peber. Sæt herefter farsen på køl i 30 min. eller form dem med det samme. Farsen formes til frikadeller. Et godt tip er at bruge en ske, som dyppes i vand imellem hver frikadelle. Spray eller pensl bunden af kurven med lidt olie eller smeltet smør. Form frikadellerne mellem skeen og din håndflade. Læg dem i airfryerkurven. Spray eller pensl frikadellerne med lidt olie eller smeltet smør. Bag frikadellerne i din airfryer ved 190 grader i 5-7 minutter på den ene side og vend dem og giv dem yderligere 5-7 minutter. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kyllingefrikadeller i airfryer Man kan nemt lave lækre og smagfulde kyllingefrikadeller i airfryer. Desuden sparer man også en masse fedtstof ved at tilberede dem sådan her og så passer de sig selv. Her får du vores grundopskrift på nemme kyllingefrikadeller. Her kan der tilsættes revet gulerod, friske krydderurter eller hvad man ellers tænker. Men det er bare en god grundopskrift på frikadeller lavet af kylling. Kyllingefrikadellerne er super gode til aftensmad, men egner sig også godt til madpakken, som en hånddelle eller på en rugbrødsmad. Desuden er de børnevenlige og milde i smagen. Når vi laver kylligefrikadeller i airfryer, så sprayer vi lige lidt olie i kurven først. Så formes frikadellerne og placeres i kurven og til sidst sprayes de med lidt olie ovenpå også. Så får du altså lækre kyllingefrikadeller, som er mere fedtfattige end når man steger i masser af smør på panden. LÆS OGSÅ: Se alle vores airfryeropskrifter her Frikadeller af kylling i airfryer Vi er vilde med frikadeller af kylling i vores airfryer. Som vi allerede har nævnt, så bruger man mindre fedt og de passer sig selv, imens de bliver tilberedt. Man skal blot lige vende dem halvvejs. Imens de er i airfryeren, så laver vi noget tilbehør til dem. Det kunne være en lækker pastasalat, som er en af vores favoritter sammen med frikadeller. Det kan vi kun anbefale til aftensmad. Især hvis man gerne vil have en sundere omgang aftensmad. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Hej. Jeg har prøvet opskriften her til aften. Hvordan får du dem gyldne som på billedet? Her ser de så kedelige og triste ud. Svar
Hvis man pensler både airfryer og hver frikadeller, så ender man vel næsten med mere fedtstof end på en pande, ikk? Svar
Hej Jesper, Så må du bruge meget lidt fedtstof ved stegning på pande 😉 Men nej, vi bruger en del mindre fedtstof på den her måde. Vi kan anbefale at købe olie på spray, da man bruger meget lidt så. Kh Svar