Kyllingefrikadeller med forårsløg Kyllingefrikadeller med forårsløg Opskrift til 6121824303642485460 stk. Opskrift til 12 stk. Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på lækre kyllingefrikadeller med forårsløg, rød pesto og havregryn. Sunde og mættende frikadeller med kylling. Ingrediensliste 400 g. hakket kylling 0,5 bundt forårsløg 2 fed hvidløg 2 spsk. rød pesto 1 stk. æg 0,5 dl. mælk 4 spsk. havregryn salt/peber Fremgangsmåde Snit forårsløg og hvidløg fint. Rør forårsløg og hvidløg sammen med hakket kyllingefars, rød pesto, æg, mælk og havregryn. Tilsæt salt og peber også. Hvis farsen virker for våd, så tilsæt lidt ekstra havregryn. Varm en pande op med olie eller smør. Form ca. 12 frikadeller ud af farsen. Et godt tip er at bruge en ske, som dyppes i vand imellem hver frikadelle. Form frikadellen mellem skeen og din håndflade. Steg dem på panden ved medium varme i ca. 4-6 minutter på hver side (eller mere, alt efter hvor varm og effektiv din pande er). Steg dem til de er gyldne. Tag dem af panden og læg dem evt. på en tallerken med køkkenrulle på, så det kan suge noget af fedtstoffet. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kyllingefrikadeller med forårsløg De lækreste kyllingefrikadeller med forårsløg, rød pesto og havregryn. Uhm, du er nødt til at prøve de her gode frikadeller lavet med kylling. De er blevet en ny favorit herhjemme og så er de samtidig nemme at lave. De kan spises til aftensmad, frokost eller bruges i madpakken. De er gode med noget lækkert tilbehør og de kan også bruges i en hjemmelavet frikadellesandwich eller i et pitabrød. Vi laver ofte en stor portion kyllingefrikadeller og så fryser vi dem ned. Så kan man nemt tage dem op en dag, hvor man ikke har så meget overskud. Lun dem i ovnen og så har du hurtigt en omgang smagfulde frikadeller. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kyllingefrikadeller her Frikadeller af kylling med forårsløg I de her frikadeller af kylling har vi brugt forårsløg og rød pesto. Forårsløg har sådan en frisk og samtidig mild smag. Vi har altid et bundt forårsløg liggende. Det kan bruges til så mange ting og er altid godt som topping på aftensmaden. Desuden smager det virkelig godt i disse frikadeller. Har du prøvet at komme forårsløg i frikadeller? Vi bruger det i stedet for løg og udover at smage godt, så ser det også godt ud, at der lige kommer noget grønt i dunserne. For at give smag, så er der også kommet rød pesto i. Rød pesto, som er lavet på soltørrede tomater. Det smager SÅ godt! Prøv også at komme lidt pesto i dine normale frikadeller. Det giver en god smag. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.