Kyllingenuggets

Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på hjemmelavede Chicken Nuggets, som dem man kan købe på McD. Hjemmelavet crispy chicken smager så godt og er dejlig sprødt. I stedet for at stege i olie, så kan man også bage det i ovnen, hvis man pensler stykkerne med lidt olie eller fedtstof.

Ingrediensliste

  • 500 g. kyllingebryst
  • 100 g. hvedemel
  • 2 stk. æg
  • 100 g. pankorasp
  • salt/peber
  • 5 dl. raps- eller solsikkeolie

Fremgangsmåde

  1. Skær sener og andet fra kyllingebryst. Skær kyllingebryst i mindre stykker på størrelse med en nugget.
  2. I en skål hældes hvedemel op. I en anden piskes æg sammen og i en tredje skål hældes pankorasp op, som blandes med salt og peber.
  3. Først vendes de små kyllingestykker i hvedemel, herefter i æggeblanding og til sidst i rasp. Læg de færdigpanerede stykker på en tallerken eller på et stykke bagepapir. Fortsæt sådan med alle dine stykker.
  4. I en gryde varmes rapsolie op. Tjek om olien er varm nok ved at stikke spidsen af en tandstik ned i olien. Hvis olien syder rundt om tandstikken, så er olien varm og klar.
  5. Fritér 3-4 små nuggets af gangen. Læg dem forsigtigt ned i den varme olie.
  6. Vend dem om med en hulske eller gaffel, når de har fået en gyldenbrun farve.
  7. Gør en tallerken klar med køkkenrulle eller fedtsugende papir. Tag dine færdige nuggets om af den varme olie med en hulske og læg dem på papiret.
  8. Fortsæt sådan med alle dine nuggets.
  9. Server med det samme.
  10. Hvis du ikke vil spise alle, så kan du fryse de resterende ned og blot varme dem op i ovnen en anden gang ved 200 grader varmluft i ca. 20-25 min.
Bedøm denne ret

Opskrift på kyllingenuggets

Her får du en super nem opskrift på kyllingenuggets, som bliver sprøde og lækre. Det er faktisk super nemt at lave sine egne hjemmelavede nuggets. Og vi synes det er så meget bedre at lave sine egne, end at købe dem færdiglavet, da disse er lavet ud af et helt kyllingebryst. Det her er en god grundopskrift, hvor du kan opgradere den med krydderier og evt. lave en god dip til. 

Kyllingenuggets er børnevenlige, men kan i den grad også spises af voksne. Sådan nogle små kyllingehapsere, som er sprøde går man vel aldrig galt i byen med. Server dem med en omgang fritter eller bagte kartofler til. Skal der noget grønt til, så kan vi også anbefale en spidskålssalat.

LÆS OGSÅ: Crispy chicken burgere

Opskrift på kyllingenuggets

Hjemmelavede chicken nuggets

Chicken nuggets er børnevenlig aftensmad, som alligevel også altid falder i god jord ved voksne. En af vores favorit måltider med kyllingenuggets eller crispy chicken er blandt andet de her crispy chicken burgere med avocadocreme og syltede rødløg.

Man kan også servere dem med bagte kartofler eller pommes frites, hvis det skal være rigtig børnevenligt. Ellers kan de også spises sammen med en god sommersalat.

Kan jeg lave dem på forhånd og så varme dem op igen?
Ja, i princippet kan du det godt. Men vi anbefaler, at du venter med at stege dem til lige inden servering. Så er de nemlig bedst og forbliver mest sprøde.

Kan jeg lave nuggets i ovn? 
Ja, det kan du godt. Men de bliver ikke lige så sprøde, som hvis de bliver stegt i olie. Så vi anbefaler, at man steger dem på pande eller i frituregryde.

Kan de fryses?
Ja, de kan godt fryses, men når de så skal varmes op igen, så anbefaler vi, at du steger dem i olie igen, så de bliver så sprøde som muligt. Frys dem ned i poser.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar