Lakserilette på avocadobund

lakserilette på avocadobund
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

En nem og lækker opskrift på lakserilette på avocadobund. En super nem forret, som kan laves på 15 minutter. Server med ristet brød til.

Ingrediensliste

  • Lakserilette

  • 150 g. varmrøget laks
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 1 tsk. citronsaft
  • 0,25 stk. rødløg
  • 0,25 bundt purløg
  • 0,25 bundt frisk dild
  • salt/peber
  • Andet

  • 1 stk. avocado
  • salt
  • 2 skiver rugbrød

Fremgangsmåde

  1. Hak dild og purløg fint. Skær rødløg i små fine tern.
  2. Smuldr laksen i en skål og tilsæt creme fraiche og citronsaft.
  3. Rør dild, purløg og løg i laksen. Smag til med salt og peber.
  4. Udhul avocadoen. Skær den i små tern.
  5. Vend den med lidt salt.
  6. Brug en udstikker og sæt den på den tallerken, hvor du gerne vil anrette forretten.
  7. Start først med at lægge et lag avocado og pres den let ned mod bunden.
  8. Fordel herefter lakserilette oven på.
  9. Tag udstikkeren op.
  10. Pynt evt. med lidt radise skåret i tynde skiver og frisk dild.
  11. Server med ristet rugbrød.
Bedøm denne ret

Opskrift på lakserilette på avocadobund

Her får du opskriften på en super nem lakserilette på avocadobund. Det er en rigtig nem forret med varmrøget laks, som kan laves på under 15 minutter. Selve lakseriletten består af varmrøget laks, som er rørt op med creme fraiche, friske krydderurter og rødløg. Det smager virkelig lækkert! Selve bunden er blot lavet af avocado, som er vendt i lidt salt. Server ristet brød eller rugbrød til, så har du altså en super nem forret, som plejer at falde i god jord hos de fleste.

LÆS OGSÅ: Spinatroulade med tun

lakserilette på avocadobund

Nem forret med laks på 15 minutter

Som sagt kan denne forret laves på 15 minutter. Du kan også lave lakseriletten klar på forhånd, så du blot skal ordne avocado og anrette den. Vi anbefaler dog, at du venter med at gøre avocado klar til lige inden servering, da den ellers godt kan blive brun.

I selve laksen har vi brugt frisk dild og purløg, men du kan også sagtens bruge forårsløg eller finthakket persille, hvis du er mere til det. Vi serverer ingen dressing til, da både lakserilette og avocado er ret cremet, men hvis du gerne vil have dressing til, så kan vi anbefale vores skaldyrsdressing. Den finder du opskriften på lige her. 

Hvis du ikke er så meget til laks, så kan du også sagtens bytte laks ud med tun fra dåse eller kogt torsk. Især den med tun smager også super lækker. Det er en virkelig nem og simpel forret, som vi ofte serverer, når det skal være lidt ekstra godt i weekenden.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

 

Kommentarer

  1. Hej.

    Ift. avocadoen, kan den så ikke blandes med citronsaft, så den ikke bliver brun? Ellers kan den jo ikke laves i gos tid.

    Har I en ide til en ting mere, som kan serveres sammen med riletten på samme tallerken? Også gerne noget med fisk.

    1. Hej,

      Nej det er lidt svært med avocado, men det er en god idé at blande med citronsaft og så ville vi kun gøre avocado klar et par timer inden 🙂
      Rejer eller krebsehaler ville være rigtig lækkert dertil også.

      Kh

Skriv en kommentar