Skaldyrsdressing - dressing til tunmousse, laks, rejecocktail og stjerneskud
Forberedelsestid
5 minutterTilberedelsestid
5 minutterSamlet tid
10 minutterBeskrivelse
Opskrift på en nem dressing, som kan bruges til alle retter med fisk. Skaldyrsdressing er nemlig god til både tunmousse og laks. En all-around god dressing, som vi altid bruger sammen med forretter med fisk.
Ingrediensliste
- 50 g. mayonnaise
- 250 g. creme fraiche
- 1 tsk. flormelis
- 1 tsk. ketchup
- 0,5 tsk. paprika
- 0,5 tsk. salt
- 1 tsk. citronsaft
- 3 spsk. rejevand
Fremgangsmåde
- Bland alle ingredienserne.
- Pisk det hele godt sammen med et piskeris, så der ingen klumper er. Smag evt. til med mere citronsaft, ketchup og salt.
- Sæt dressingen på køl indtil brug.
Opskrift på Skaldyrsdressing
Den absolut bedste skaldyrsdressing til fisk. Det er en super nem opskrift og dressingen bliver kun bedre af at blive lavet i god tid, så den kan få lov til at trække smag. Det er den eneste dressing vi bruger. Især når vi serverer varmrøget laks, rejecocktail, hjemmelavet tunmousse med rejer, stjerneskud eller vores hjemmelavede spinatroulade med laks.
LÆS OGSÅ: Pastasalat i dildcreme med laks
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Kan relevanser udelades?
Relevanser= rejevandet…
Hej Mette,
Det kan det godt, men det giver blot en rigtig god smag til dressingen 🙂
Kh