Tilmeld nyhedsbrev

Spinatroulade med tun

Spinatroulade med tun

Spinatroulade med tun

Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 20 minutter

Beskrivelse

En god og nem opskrift på en smagfuld spinatroulade med tun. Det er en mild forret, som de fleste godt kan lide. Server eventuelt med rejer og en god skaldyrsdressing. Den kan også spises en almindelig hverdag til aftensmad eller frokost. Den er nemlig super sund og mætter godt.

Ingrediensliste

Spinatroulade

  • 400 g. frossen spinat
  • 4 æg
  • Salt/peber

Tunfyld

  • 435 g. tun
  • 1 dl. creme fraiche
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 rødløg
  • 1/2 bundt persille
  • 1/2 frisk chili
  • 1 tsk. citronsaft
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

1. Optø spinat og dræn det godt. I to skåle deles de 4 æg i hvider og blommer. I skålen med blommer blandes den drænede spinat i. Herefter krydres det med salt og peber.
2. Æggehviderne piskes stive og vendes i blandingen med spinat og æggeblommer.
3. En bageplade gøres klar med bagepapir. Herefter smøres bagepapiret med lidt olie eller smør. Det gør, at det er lettere at rulle rouladen til sidst.
Blandingen fordeles på hele bradepanden, så du har en firkant.
4. Herefter bages den ved 200 grader varmluft i 15 min.
5. Når bunden er bagt, så sættes den til afkøling.
6. Imens røres tun sammen. Drænet tun blandes med cremefraiche, hakket rødløg, hakket peberfrugt og finthakket chili. Herefter hakkes persillen fint og blandes i.
8. Smages til sidst til med citronsaft samt salt og peber. Tilsæt evt. lidt mere creme fraiche, hvis du synes den er for tør.
9. Blandingen smøres ud på bunden, hvorefter denne rulles forsigtigt op som en roulade. Brug evt. bagepapiret til at “trække” rouladen sammen. På den måde undgår du, at den går i stykker.
10. Nu er din spinatroulade klar. Sæt den på køl 2-3 timer, da det giver den tid til at sætte sig.
11. Skær den ud i skiver og server.

Bedøm denne ret

Opskrift på en lækker spinatroulade med tun. Måske du allerede klassikeren på spinatroulade med laks, men har du så nogensinde prøvet en spinatroulade med tun? Det får du opskriften på lige her. For den udgave er nemlig mindst lige så lækker, som den med laks.

Vi laver ofte spinatroulade til forret, men vi kan også sagtens finde på at lave det som en sund aftenmad eller frokost. Til forret er den god, hvis den bliver serveret med rejer og en god skaldyrsdressing. Når den bliver skåret får den sådan et flot snit, som virkelig ser lækkert ud, når den anrettes pænt.

LÆS OGSÅ: Tærte med bacon og broccoli

Vi har tidligere haft en tendens til, at når der skulle laves forret med fisk, så blev det ofte tunmousse eller lakseroulade, men vi syntes, at vi trængte til at prøve noget nyt. Så derfor opstod vores spinatroulade med tun.

Kan jeg bruge frisk spinat?

Ja du kan godt bruge frisk spinat, men vi anbefaler faktisk, at du bruger frossent. Det er bare nemt og hurtigt at arbejde med. Tag din frosne spinat op aftenen inden, så er det tøet op til dagen efter. Så får man hurtigt lavet selve spinatbunden.

Spinatbunden kan også laves et par dage i forvejen og så blot opbevares i køleskabet. Selvfølgelig godt pakket sammen. Så kan man putte tunfyldet i dagen inden den skal bruges. Det gør retten super nem at lave.

Ekstra ting man skal være opmærksom på

Der er én vigtig ting. Det er, at man skal huske at dræne tunen rigtig godt. Hvis man ikke får drænet tunen ordentligt, så kan man risikere, at den væsker, når den bliver lagt i spinatrouladen. Og det er bare ikke særlig praktisk eller særlig lækkert. Så husk at dræne din tun.

Kom også og vær med i vores lille Mummum-familie på Instagram. På vores profil lægger vi hver dag billeder op med inspiration til lækker og nem hverdagsmad, hvor alle kan være med.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven