Koldhævede morgenboller Koldhævede morgenboller Opskrift til 18365462 stk. Opskrift til 18 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 9 timer Samlet tid 9 timer og 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse En nem opskrift på lækre morgenboller, som er lavet på en koldhævet dej. De er svampede og holder sig gode længe. De er også gode som brunchboller eller som madpakkeboller. De kan sagtens fryses og så kan man blot tage dem op efter behov. Ingrediensliste 9 dl. vand 15 g. gær 250 g. durummel 125 g. rugmel 750 g. hvedemel 2 tsk. salt Fremgangsmåde Gæren røres ud i vandet. De forskellige melsorter røres i. Hvis du ikke har præcis de mængder der står i opskriften af de forskellige sorter, kan du altid tilsætte havregryn, hvedeklid eller andet. Dejen æltes i 5-10 min i røremaskine. Hvis man ikke har en røremaskine, så røres dejen godt sammen med en ske. Salten tilsættes og der æltes yderligere 5 min. Dejen placeres i en stor skål, som filmes med madfilm. Sættes i køleskabet natten over. Ovnen tændes på 225 grader varmluft. To bradepander beklædes med bagepapir. Dejen sættes på bagepladen med to skeer. Bages i ca. 15 minutter ved 225 grader varmluft. Hold øje med dem efter 10 minutter, da ikke alle ovne er ens. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på koldhævede morgenboller Opskrift på lækre koldhævede morgenboller. Har du lavet en koldhævet dej før? Hvis ikke, så er det på tide! Det er nemlig det nemmeste i verden og så får man endda det lækreste koldhævet brød. Man rører bare dejen sammen aftenen inden. Når man så står op om morgenen, så skal dejen blot sættes på en plade og så bages. Så man kan få nybagte boller uden at skulle op tidligt for at røre en dej sammen. Det er altså win-win, hvis du spørger os. LÆS OGSÅ: Verdens bedste koldhævede pizzadej Nemme koldhævede boller Det her er de nemmeste koldhævede boller. Vi laver ofte en koldhævet dej fredag eller lørdag aften, så vi kan få lækre morgenboller i weekenden. Vi foretrækker nemlig hjemmebagte boller frem for rundstykker fra bageren. Koldhævede boller med kerner De her morgenboller er uden kerner, men du kan sagtens tilføje lidt hørfrø, græskarkerner eller solsikkekerner til dejen. Det vil give mere mæthed til bollerne. Vi tilsætter ofte til kerner og frø til dejen. Grove boller De her boller er lavet med durummel, rugmel og hvedemel. Du kan sagtens bytte melet ud og eksempelvis bruge grahamsmel eller fuldkornsmel i stedet for durummel og rugmel. Vi bruger ofte bare lige det vi har i skabene af grove melsorter. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Hej 🙂 Sker der mon noget ved at dejen står længere tid end 9 timer. Tænker at lave dejen om aftenen, men bollerne skal først laves om eftermiddagen dagen efter? Svar
Hejsa. Jeg synes opskriften lyder super god. Tænker på om man kan ud lade durummel og så kun bruge hvedemel :)? Mvh Line Svar
Kan i skrive hvordan man skal forholde sig, hvis man bruger tørgær i stedet for alm gær? Evt også generelt så det kan overføres i jeres andre opskrifter ?? Svar
Hej Maja Hvilken slags ovn har du? Bollerne blev færdig på 10-11 min her ved 225 grd varmluft og de blev endda lidt brændte i bunden Svar
Hej Skal bollerne slet ikke pensles? Jeg har fulgt opskriften, men kan læse på et af de andre spørgsmål at jeg kun skulle have brugt 10 gr. gær da jeg nemlig også først skal bage dem om eftermiddagen- Kommer det til at have betydning for smagen eller er det kun i forhold til hævningen? Kh Christina Svar
Hejsa, Nej de skal ikke pensles, men du kan godt pensle dem med sammenpisket æg, hvis du gerne vil. Hvis du holder dejen på køl, så burde det godt kunne gå. De kan godt få en lidt kraftigere smag af det. Kh Svar
Kan jeg godt lave dej til to dag, og kun tage halvdelen og bage den ene dag, og gemme resten til næste dag . Svar
Hej Tina, Det er desværre ikke muligt, men alle opskrifter ligger tilgængeligt her på hjemmesiden. 🙂 Kh Svar
Synes de smager utroligt meget af salt? Har salten anden funktion end smagsgiver så kan man evt. kan bruge mindre salt? Svar
Hej. Hvor tidlig på dagen kan jeg røre dejen sammen når jeg først skal bruge dejen i morgen formiddag til mødregrupper hygge? Kh Svar
Hej igen. Så fik jeg lavet jeres boller og mums de var gode og virkelig lette at lave 😊. Vil man evt kunne tilføje gulerødder, rosiner eller chokolade til denne opskrift?. Og skal der så ændres k mel mængden? Ida Svar
Hej Ida, Ja det kan du sagtens. Vær dog opmærksom på, at gulerødder kan give lidt ekstra væske til dejen, så kan tænkes, at der skal tilføjes lidt ekstra mel. Rosiner og chokolade kan du sagtens tilføje uden problemer 🙂 Kh Svar
Kan man evt lave en portion dej fredag aften og så bage halvdelen lørdag morgen og den anden halvdel søndag morgen? Svar
Hej, Ja det kan man godt 🙂 Den vil nok smage lidt mere syrligt om søndagen, da smagen har fået lov til at udvikle sig mere. Kh Svar