Marcipansnurrer med vanilje

marcipansnurrer
Opskrift til stk. Opskrift til 18 stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

1 time og 30 minutter

Samlet tid

2 timer

Beskrivelse

Svampede marcipansnurrer med vaniljesmag. En perfekt kage til morgenbordet eller til eftermiddagskaffen. Den er utrolig svampet og lækker.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 25 g. gær
  • 1 dl. vand
  • 200 g. creme fraiche
  • 100 g. smør
  • 5 spsk. sukker
  • 500 g. hvedemel
  • Remonce af marcipan

  • 185 g. marcipan
  • 50 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g. smør
  • Til pensling

  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør og nedkøl det ved at tilsætte creme fraiche og vand. Opløs gæren heri.
  2. Tilsæt sukker og  rør rundt. Lidt af gangen tilsættes mel, og dejen æltes til den er smidig. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet.
  3. Lad dejen hæve 30 minutter et lunt sted. Imens dejen hæver, så røres remoncen sammen. Rør blødt smør, marcipan, sukker og vaniljesukker sammen i en skål.
  4. Rul dejen ud i en rektangel.
  5. Smør halvdelen af dejen (den nederste halvdel) med din remonce. Fold den anden halvdel dej over.
  6. Brug et pizzahjul til at skære strimler. Skær nu strimlen op på midten og følg anvisningen til at lave en snurre på billedet.
  7.  Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve et lunt sted i 1 time.
  8. Pensl dem med et sammenpisket æg. Bag dem i ovnen i cirka 12 minutter ved 200 grader varmluft.
Bedøm denne ret

Opskrift på marcipansnurrer med vanilje

Opskrift på de lækreste og mest svampede marcipansnurrer med vanilje. En perfekt lille kage til morgenbordet eller til eftermiddagskaffen. De er utrolig nemme at lave, da de ikke kan komme til at se grimme ud – de skal være lidt sjusket.

Du kan sagtens fryse snurrerne ned. Hvis du bager dem og lader dem afkøle, så pak dem i en pose inden de bliver tørre og frys dem ned med det samme. Ved optøning kan du lige lune dem kort i ovnen, og så er de altså som nybagte igen. Det er super smart, hvis man lige får lidt gæster på besøg, at have dem klar i fryseren til en kop kaffe.

LÆS OGSÅ: Kanelsnurrer

marcipan marcipansnurrer

Citronsnurrer og mere madinspiration

Hvis du har lyst til at prøve nogle andre slags snurrer, så kan vi anbefale at tage et kig forbi Isabella. Hun har lavet citronsnurrer og laver generelt også mange andre lækre sager! Og så laver hun de fineste og lækreste smoothiebowls. Helt klart et besøg værd! Du finder hendes side lige her. 

marcipansnurrer

Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

  1. Hej

    Jeg har fulgt opskriften(mener jeg selv), meget præcist, men hverken dejen hævede i skålen, og de hævede heller ikke efter de var lagt på bageplade. Jeg tjekkede om væsken som gæren kom i var for varm, og det var den ikke. Hvad i alverden kan jeg have gjort forkert?

    1. Hej,

      Hmm, det lyder mærkeligt. Det lyder som om, at der har været noget galt med det gær du har brugt. Har det mon været for gammelt? Har du husket at komme det i? Sådan en fejl er vi nemlig kommet til at lave en gang 😉

      Kh

  2. De lyder så lækre! Kan man bruge skyr naturel i stedet for creme fraiche? Det er lige det der står i køleskabet 🙂

  3. Er vild med jeres blog!
    Af ren nysgerrighed, er alle opskrifter så udviklet af jer to eller kopierer i også direkte en opskrift fra anden steds fra også selv tilføjer ekstra smage og lign? Håber i forstår mit sprøgsmål 🙂

    1. Hej Mary,

      Dejligt du kan lide vores hjemmeside 🙂
      Nej vi kopierer ingen opskrifter, men vi kan godt blive inspireret af noget vi ser og så lave vores egen udgave 🙂

      Kh

  4. Hej ?

    Har i erfaring med at putte hakket, mørkt chokolade i remoncen? Er lidt i tvivl om det vil blive en omgang “smat” (i mangel på bedre formulering, hehe).

    Vh Annemette

    1. Hej Annemette,

      Det har vi ikke prøvet, men det tror jeg sagtens du kan – uden det bliver smat 😉
      God weekend 🙂

      Kh

  5. Har fuldt opskrift og lavet den igen i dag men dejen hæver ikke:(. Hverken første eller anden omgang. Gæren er fin og alt er efter opskrift.

    1. Hej,

      Hvor varm er blandingen, når du tilsætter gær? Den må ikke være over lillefingervarmt, fordi ellers dræber man gæren 🙂
      Det lyder som om, at det er det der er sket. Ellers har vi desværre ikke nogen forklaring. Vi har lavet dem mange gange uden problemer 🙂

      Kh

  6. Når jeg skal flette dem, så flyder Skt fyldet altid ud og mine snegle bliver super snaskede. Kan se på jeres billeder af fylder slet ikke flyver ud ?
    De er hævet denne gang:)

  7. Undskyld jeg spammer, fik ikke hele beskeden med:). Fordi al fyldet flyder ud, så flyder alt også ud i ovnen når de bager og bliver større, det flygter simpelthen fra dejen:)

    1. Hej igen,

      Det lyder som om, at dit fyld er lidt for flydende. Du smelter vel ikke smørret, vel? Det skal blot være blødt.

      Kh

  8. Jeg har lige lavet marzipansnurrer,det var meget svært at smørrer remoncen ud,kan man gøre noget for at det blir mere blødt.

    Mvh susse

    1. Hej Susse,

      Sørg for at smør er godt blødt og pisk remoncen rigtig godt sammen, evt. i en røremaskine eller med piskeris.

      Kh

  9. Når I skriver Vanilje, er det så 2 tsk. Ren vanilje, eller vaniljesukker?

    Hvis I mener vanilje, kan man så erstatte dette med vaniljesukker (og er det så samme mængde?) 🙂

  10. Det er en super, lækker opskrift som aldrig fejler!! Vi har lige lavet dem igen i aften – mig og min mand. Det er den bedste opskrift på bagværk, i vores verden.

    Knus Sharmini.dk😍

Skriv en kommentar