Marry me chicken Marry me chicken Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 35 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på Marry Me Chicken. Den bedste opskrift på kylling i flødesovs med soltørrede tomater, basilikum og hvidløg. Ingrediensliste Marry me chicken 650 g. kyllingebryst 2 spsk. hvedemel salt/peber 2 stk. løg 4 fed hvidløg 100 g. soltørrede tomater 2 tsk. tørret oregano 1 dl. vand 1 stk. hønsebouillonterning 5 dl. madlavningsfløde 1 bundt frisk basilikum 50 g. parmesan Tilbehør 400 g. pasta Læg i kurv på Nemlig Fremgangsmåde Rens kyllingebryst og skær evt. ud i mindre stykker, hvis stykkerne er meget tykke. Vend kylling med hvedemel, salt og peber. Sæt til side. Hak løg og hvidløg fint. Skær soltørrede tomater i mindre stykker (ofte er de nemlig ret store og gem også olien derfra). Varm en pande op med noget af olien fra de soltørrede tomater. Kom kylling på panden og lad det stege på begge sider til det får en fin gylden farve. Tag herefter kyllingen fra på en tallerken. Sæt panden tilbage på blusset og tilsæt evt. lidt ekstra olie, hvis nødvendigt. Kom så løg, hvidløg og soltørrede tomater på. Lad det sautere et minuts tid. Kom så tørret oregano, vand, smuldret bouillonterning (den skal ikke opløses i vand inden) og madlavningsfløde på. Rør det hele godt sammen. Kom kyllingen tilbage på panden og skru ned for blusset. Lad saucen og kyllingen simre ved middel varme i 10-15 minutter. Kog pasta efter pakkens anvisning, så det passer med, at det er færdigt samtidig med kyllingen. Skyl basilikum og hak det evt. groft. Riv parmesan fint. Kom til sidst basilikum og parmesan i saucen. Rør det godt ud og lad basilikum falde lidt sammen i saucen. Smag til sidst til med salt/peber. Server med pasta. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på marry me chicken Nu måtte vi også give os i kast med den populære Marry Me Chicken, som for alvor er blevet populær på både Tiktok og Instagram. Det er den dejligste omgang kylling i en sauce lavet med soltørrede tomater, hvidløg, løg og frisk basilikum. Simpelt, men simpelthen så smagfuldt og lækkert. Retten kan serveres med pasta, ris eller kartofler til. Man kan også vende kogt pasta i, hvis man vil gøre det mere til en pastaret. Vi serverede det dog blot sådan her med pasta ved siden af og sammen med den her avocadosalat, som vi elsker for tiden. Det er virkelig smagfuld og nem hverdagsmad for både store og små. Saucen er nemlig dejlig mild, men har stadig en god smag fra tomater, basilikum og parmesan. Du er nødt til at prøve den her ret, hvis du også er vilde med de nemme hverdagsretter. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på nemme pastaretter her Kylling i flødesovs Det er en god og nem omgang kylling i flødesovs. Kyllingebryst i flødesovs med soltørrede tomater, løg, hvidløg og frisk basilikum. Saucen er også smagt til med revet parmesanost. Det er bare en virkelig god og smagfuld sovs, som samtidig er lavet på ganske få ingredienser. Det her er en ret, som både store og små elsker. Vi er i hvert fald alle mand vilde med den herhjemme. Server den med en god gang pasta til og en grøn salat, så har du altså en luksuriøs omgang aftensmad. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Hejsa Jeg har lavet dette én gang til familien og det smager himmelsk. Men kunne man lave det i ovn, altså efter kødet er brunet og sovsen blandet med diverse..? Evt hælde det sammen i et fad? Er der ulemper ved denne fremgangsmåde? Hvorlænge skal det evt have i ovnen? Svar
Hej Carina, Det kan du godt, men brug evt. en god fed madlavningsfløde, da kødet nok vil afgive lidt saft. Evt. kan det anbefales at bruge cremefine eller amo 🙂 Kh Svar
Hej igen, Det har vi ikke erfaring med, men hvis den er lidt tyk i det, så burde det gå fint 🙂 Kh Svar
Kan man evt. lave det i god tid og så varme det i ovnen? Hvis hvor længe og ved hvilken tp.? På forhånd tak😊 Hilsen Majbritt Tak for mange dejlige opskrifter, som bruges flittigt!!! Svar
Hej Bente, Det har vi desværre ikke erfaring med. Umiddelbart vil sovsen nok blive grynet, da fløde bliver grynet ved nedfrysning. Så vi vil ikke anbefale at fryse det. Du kan lave det dagen før og så varme op i ovnen (uden frysning) 🙂 Kh Svar