Nøddehorn med marcipan

Nøddehorn med marcipan
Opskrift til stk. Opskrift til 8 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Opskrift på hjemmelavede nøddehorn med marcipan, nødder og chokolade. En lækker bagerkage med marcipan, som du kan nyde året rundt.

Ingrediensliste

  • 300 g. marcipan
  • 80 g. flormelis
  • 1 stk. æggehvide
  • 30 g. hasselnøddeflager
  • 50 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 200 grader alm. ovn.
  2. I en røremaskine røres flormelis, marcipan og æggehvide sammen.
  3. Kom en masse flormelis på bordet og tag marcipanmassen ud derpå.
  4. Del klumpen i 8 lige store dele og rul dem i hænderne og form dem til små horn. Rul dem i hasselnøddeflager og placer dem på en bageplade med bagepapir.
  5. Bages i 12-15 minutter eller indtil de er gyldne.
  6. I mellemtiden smeltes chokolade i mikroovnen eller over vandbad.
  7. Når hornene er bagt, afkøles de, hvorefter de dyppes i mørk chokolade i enderne.
  8. Placer dem tilbage på bagepapiret og lad chokoladen størkne.
Bedøm denne ret

Opskrift på nøddehorn med marcipan

Nøddehorn er en lækker bagerkage med marcipan og mørk chokolade, som faktisk slet ikke er så svær at lave. De laves på samme måde som man laver kransekage, men så vendes de i nøddeflager og formes som horn. Man kan så vælge at dyppe enderne i mørk chokolade, hvilket vi altid plejer at gøre. Nøddehornene er især gode til jul og nytår, men de kan uden problemer nydes året rundt.

De smager formidabelt til eftermiddagskaffen eller aftenskaffen, hvilket også er der vi oftest nyder dem. Du kan også sagtens fryse dem ned. Det plejer de faktisk kun bedre af. Så har du altid lidt sødt at byde uventede gæster på, hvis du skulle få sådan nogle.

LÆS OGSÅ: Hindbærsnitter

Nøddehorn med marcipan

Bagerkage med marcipan

Vi elsker at rekreere alle de bagerkager, som vi kunne købe i vores lokale bager, da vi var små. Desværre eksisterer den og mange andre mindre bagerier ikke mere. Og ved mange af de bake-off afdelinger, der er i supermarkeder, kan man ikke få de gamle klassikere. Derfor elsker vi at ‘holde liv’ i dem ved at bage dem selv. Især når det slet ikke er svært at lave selv.

Nøddehorn med marcipan

Hvilke nøddeflager skal jeg bruge?
Du kan bruge hasselnøddeflager eller mandelflager alt efter hvad du er til. Nødderne kan selvfølgelig også sagtens udelades, hvis det er.

Kan jeg bruge andet end mørk chokolade?
Jep, du kan også bruge hvid chokolade eller lys chokolade, hvis du er mere til det. Chokoladen kan også udelades helt.

Nøddehorn med marcipan

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar