Nutellaboller Nutellaboller Opskrift til 15304560 stk. Opskrift til 15 stk. Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 1 time og 45 minutter Samlet tid 2 timer og 5 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på de bedste nutellaboller, som er fyldt med en Nutella midte. Bløde bamseboller med en klat nutella i midten. Ingrediensliste 5 dl. mælk 25 g. gær 1 dl. raps- eller solsikkeolie 1 tsk. salt 4 spsk. sukker 850 g. hvedemel 200 g. nutella 1 stk. æg Fremgangsmåde Mælk lunes i en gryde eller i mikroovnen, så det bliver lillefingervarmt. Mælk hældes over i en skål og herefter tilsættes gær, som røres ud. Olie, salt og sukker tilsættes. Mel tilsættes lidt efter lidt imens der æltes. Æltes til du har en glat og smidig dej. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Dejen sættes til hævning i en time. Derefter deles i dejen 15-20 boller som rulles ud med en kagerulle. Læg en teske nutella i midten og saml enderne. Placer dem med lukningen nedad på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i 30 minutter. Bollerne pensles forsigtigt (pas på du ikke punkterer hævningen) med sammenpisket æg og bages i en forvarmet ovn ved 200 grader over- og undervarme i cirka 10-15 min. Hold øje med dem efter 10 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. Afkøles på en bagerist. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på nutellaboller De her nutellaboller har vi fået inspiration fra fra en kendt bager i Aalborg, nemlig Slotsbageren. Her kan man få de største og lækreste boller, som er fyldt med chokolade i midten. Derfor tænkte vi, at i stedet for almindelig smeltet chokolade, at så ville det være super lækkert med Nutella i midten. Der er nemlig også det med nutella, at det ikke størkner, når bollerne bliver kolde. Og bollerne blev så gode! Luftige og lækre bamseboller fyldt med en stor klat Nutella i midten. Så bliver det faktisk næsten ikke bedre. Vi er også sikre på, at de helt sikkert vil være et kæmpe hit til en børnefødselsdag eller noget i den stil. LÆS OGSÅ: Kringle med creme Boller med nutella i midten Det er jo egentlig bare en simpel bolledej, hvor der så kommes Nutella i midten og så rulles bollen rundt om. Når bollen bages, så bliver cremen indeni bollen, så når den åbnes eller når man bidder af den, så løber Nutellaen ud. Det er bare så godt! Hvis du synes det bliver for meget med Nutella i midten, så kan du også lave dem som en slags fastelavnsboller, hvor du både har creme og nutella i. Så kan cremen og nøddecremen spille lidt op mod hinanden, hvilket giver en vanvittig lækker kombination. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.