Omelet med kartoffel

Omelet med kartoffel
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på omelet med kartoffel og bacon. En sund frokost med æg, som mætter godt og som er hurtig at lave.

Ingrediensliste

  • Omelet med kartoffel

  • 100 g. bacon i tern
  • 1 stk. løg
  • 200 g. kogte kartofler
  • 4 stk. æg
  • 2 spsk. creme fraiche
  • salt/peber
  • Tilbehør

  • 30 g. frisk spinat
  • 2 skiver rugbrød
  • 0,25 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Varm en pande op uden fedtstof. Kom bacontern på og lad dem stege til de er gyldne.
  2. Imens bacon steger, så hakkes løg fint og kogte kartofler skæres i små tern.
  3. Pisk æg sammen med creme fraiche samt salt/peber.
  4. Alt efter hvor stor din pande er, så kan det være, at du er nødt til at dele portionen op og lave omeletten over flere omgange. Vi får to ud af denne opskrift.
  5. Tag halvdelen af baconen fra. Tilsæt så halvdelen af løget og kartoflerne til panden.
  6. Lad det stege af kort.
  7. Tilsæt så halvdelen af æggemassen og fordel det godt rundt på hele panden.
  8. Skru ned for varmen og lad den stege til den er nogenlunde fast over det hele. Det tager 4-5 minutter. Vend den herefter indover sig selv.
  9. Anret på en tallerken med frisk spinat, ristet rugbrød og et drys frisk, finthakket persille på toppen.
  10. Fortsæt med den anden omelet på samme måde.
  11. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på omelet med kartoffel og bacon

En lækker og nem omelet med kartoffel og bacon med ristet rugbrød til. Har du en rest kogte kartofler, så kan de nemt få nyt liv i en omelet som den her. Det er en hurtig omelet med bacon, løg og kartofler. Sådan en ret her elsker vi til frokost eller som nem aftensmad. Så bliver en rugbrød hurtigt lidt mere spændende. De kogte kartofler skæres ud i små tern og steges af på panden sammen med løg, inden æggemassen kommer på. Det er hurtig aftensmad eller frokost, som kan klares på under 20 minutter. Vi elsker at servere omeletten med en skive ristet rugbrød til.

LÆS OGSÅ: Se flere ideer på sund frokost her

Omelet med kartoffel

Spansk tortilla med kartofler

Vi har her kaldt den for en omelet med kartofler, men det i princippet også en spansk tortilla med kartofler. En spansk tortilla er nemlig en æggekage, som er lavet med kartofler. Og vi elsker elementet med kartofler. Sådan nogle små tern af kartofler gør bare noget godt for sådan en omelet. Det giver noget mere fyldighed og øger også mæthedsfornemmelsen, synes vi. Så vi kan kun anbefale at bruge en rest kogte kartofler sådan her. Ellers kan rester af kogte kartofler jo også bruges til en kartoffelmad, til svensk pølseret osv. Så du må aldrig smide en rest kogte kartofler væk.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar