One pot pasta med kylling og pesto

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en skøn onepot pastaret med kylling og grøn pesto. Perfekt som nem aftensmad eller frokost. Du kan også bruge rød pesto eller peberfrugtpesto.

Ingrediensliste

  • 4,5 dl. vand
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 300 g. kyllingebryst
  • 200 g. pasta penne
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 2 fed hvidløg
  • 2 dl. madlavningsfløde
  • 2 tsk. grøn pesto
  • 0,5 tsk. citronsaft
  • 40 g. fetaost
  • 0,25 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Skær kylling og hvidløg i tern og peberfrugt i strimler.
  2. Fyld en gryde med vand og boullionterning og kom herefter kylling (den skal være rå), pasta, citronsaft, peberfrugt og hvidløg
  3. Bring det i kog – HUSK at der skal være låg på gryden.
  4. Rør jævnligt i gryden for at undgå at det brænder fast. Lad det stå og simre med låg ved middel varme i 10 minutter.
  5. Når pastaen er kogt fjernes låget. Hvis der er meget vand tilbage lader du blot vandet fordampe uden låg på.
  6. Sluk for blusset og hæld fløde og pesto i. Rør godt rundt.
  7. Server evt. med knust feta på toppen og frisk persille.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 2 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars gryde

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på one pot pasta med kylling og pesto

Nem opskrift på en lækker one pot pasta med kylling og pesto. Pastaretter er så nemme at lave til aftensmad og one pot pasta er endnu nemmere. Det hele skal bare op i én gryde og så skal der bare røres i gryden en gang i mellem. Så ender du til sidst med den skønneste pastaret, som er super cremet og som smager helt fantastisk!

Vi får ofte one pot retter til aftensmad og også frokost, hvis vi føler for en varm frokost. De er så lette at lave og så kan man variere dem alt efter hvad man har i køleskabet. Vi laver også ofte vegetarudgaver, hvis vi ikke lige har noget kød.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på one pot pasta

One pot pasta med kylling og pesto

Elsker du opskrifter som denne pasta, hvor det bare er nemt og hurtigt aftensmad? Så bør du også prøve One pot thaisuppe med kylling og nudler.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hvis man ikke er super glad for varm peberfrugt har I så et forslag til hvad man kan skifte det ud med?

Skriv en kommentar