Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Bagværk / Boller / Burgerboller
For at kunne lave en rigtig god hjemmelavet burger, så skal man altså bruge hjemmelavede burgerboller. Sådan en hjemmelavet burgerbolle fuldender altså lige burgeren og vi har samlet de bedste opskrifter på en hjemmelavet af slagsen lige her.
Vi vil gerne vove at påstå, at vi har opskriften på verdens bedste burgerboller. Vi har nemlig lidt forskelligt at vælge imellem. Du finder derfor opskrifter på glutenfri burgerboller, grove burgerboller, mini burgerboller til sliders samt sunde burgerboller. Fælles for dem alle er, at de er nemme, hurtige og luftige.
Det er slet ikke så svært at bage sine egne burgerboller. Det er ikke så meget anderledes end at bage almindelige boller. Det kommer selvfølgelig an på hvilken variant du vil bage, men vi lover, at alle kan være med. Når du først har bagt dine egne boller til burger, så er det altså svært at gå tilbage til den færdiglavede udgave. Derfor bager vi også ofte en stor portion, som vi så fryser ned. Så er det nemt at tage hjemmelavede burgerboller op til burgeraften.
Skal en burgerbolle være med eller uden sesamfrø? Det er jo egentlig en smagssag om man vil have noget ovenpå sin burgerbolle. Det behøves nødvendigvis heller ikke at være sesamfrø. Vi bager dog oftest vores boller med sesamfrø på toppen, da vi synes det giver sådan et flot udseende til bollen. Her bruger vi enten almindelige, hvide sesamfrø eller sorte sesamfrø. De sorte sesamfrø kan være lidt svære at få fat i og de smager som sådan heller ikke anderledes end de hvide. Vi synes bare, at de giver sådan et flot udseende til bollen. En brioche bolle bages dog uden sesamfrø, hvis det skal være en helt rigtig brioche.
Kan jeg bage burgerboller uden mel?
Ja, du kan sagtens lave burgerboller uden mel. Vi har opskrift på sunde og glutenfri boller, som er perfekte som en burgerbolle.
Kan jeg bage burgerboller uden æg?
I nogle af vores opskrifter bruger vi æg i selve dejen og også til at pensle bollerne med. Du kan dog sagtens udelade det, hvis du ikke har æg. I stedet for æg kan du pensle med kold kaffe eller mælk. Men sesamfrø hænger bare ikke så godt ved det, så overvej at lave dine burgerboller uden noget på toppen så.
Kan jeg bage burgerboller uden mælk?
Du kan også sagtens erstatte mælken. Det er ikke alle vores opskrifter vi bruger mælk i, men i dem, hvor vi gør, kan du sagtens erstatte med vand. Du kan også bruge et alternativ til mælk som havremælk, risdrik, mandelmælk eller et andet alternativ.
Kan jeg bage burgerboller uden gær?
Ja, det kan du faktisk også sagtens. Vi har en opskrift på burgerboller bagt med bagepulver. De bliver stadig super lækre og er perfekte til en sund og velsmagende burger.
Hvilke slags burgere kan jeg bruge mine burgerboller til?
Mulighederne er uendelige, når først du har bagt dine burgerboller. Vi elsker en klassisk cheeseburger eller en crispy chicken burger. Du kan også lave en udgave med pulled pork eller en vegetarisk burger.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.