Hjemmelavede briocheboller
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
1 time og 30 minutterSamlet tid
1 time og 40 minutterBeskrivelse
Opskrift på de lækreste, smørbagte briocheboller. Så lækre til hjemmelavet burger, især med pulled pork og coleslaw i.
Ingrediensliste
- 30 g. gær
- 2 dl. sødmælk
- 1 dl. vand
- 100 g. smør
- 1 stk æg
- 1 spsk. sukker
- 1,5 tsk. salt
- 500 g. hvedemel
Fremgangsmåde
- Smør smeltes over lav varme. Herefter tilsættes vand og sødmælk.
- Hele blandingen hældes over i en skål eller over i din røremaskine. Det må max have en temperatur på 37 grader (lillefingervarmt), ellers dør gæren.
- Gær tilsættes og det hele røres godt sammen.
- Sukker, æg og salt tilsættes.
- Melet kommes i lidt efter lidt og æltes godt sammen. Det er nemmest i en røremaskine. Dejen kan godt virke for våd, men lad dejen køre i røremaskinen ved mellem hastighed i cirka 5-7 min.
- I stedet for at sætte dejen til hævning, så formes de med det samme.
- Vej bollerne af til 100 g. stykket.
- Form til boller og placer på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dem evt. lidt flade.
- Lad dem hæve i 1 time.
- Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Rør ægget sammen 1 spsk. vand. Pensl forsigtigt bollerne.
- Bag bollerne midt i ovnen, én bageplade af gangen, i ca. 8-10 minutter (alt efter din ovns styrke).
- Lad bollerne afkøle på en bagerist.
Opskrift på Brioche burgerboller
Brioche burgerboller skal der til, når den står på hjemmelavet burger. Smørbagt burgerbolle med masser af kærlighed. Vi elsker sådan en hjemmelavet burger med pulled pork, coleslaw og syltede rødløg. Det er bare snasket og lækker aftensmad.
LÆS OGSÅ: Cheeseburger
Her får du vores opskrift på en lækker brioche burgerbolle, som slår dem man kan købe. Der er nemlig flere butikker, som er begyndt at sælge briocheboller, men hvorfor ikke lave dem selv? Det er billigere, men kræver selvfølgelig lidt mere tid. Men det er det hele værd!
Vi laver ofte en stor portion, hvor vi så fryser halvdelen ned. Så kan vi nemt få hjemmelavede boller en anden gang. Så er der nem aftensmad.
Tag også et kig på vores Instagramprofil og følg meget gerne med. Her lægger vi hver dag inspiration op til en spændende og smagfuld aftensmad.
Kommentarer
Kan man godt bruge minimælk eller skal det være sødmælk? 🙂
Hej Camilla
Ja, det kan du sagtens 🙂
Mvh Amanda og Mathilde
Hej
Hvor længe kan de holde sig efter de er blevet bagt – hvis ikke man fryser dem?
Hej Matilde,
Ca. 2 dage 🙂
Kh
Nu er Brioche fransk og ikke amerikansk 😉
Super flotte boller! Må prøve din opskrift!
Hej,
Dejligt man kan blive klogere! 😉
God aften og ja dem må du prøve.
Kh
Hej 😊
Super lækre boller, vi fik dem som bruger til aftensmaden og det var et hit. 💪😉
Når de hæver, hvordan dækker i dem til? Jeg kom husholdning film over og et viskestykke, men det endte med at sidde fast så de ikke en så fin overflade og mistet lidt af luften 😅
Hej,
Vi plejer bare at lægge et viskestykke over for netop at undgå det du oplevede 🙂
KH