P-tærte flødeboller

P-tærte flødeboller
Opskrift til stk. Opskrift til 15 stk.

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

2 timer

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavede p-tærte flødeboller. Hjemmelavet flødebolle med bund af p-tærter, som smager helt fantastisk.

Ingrediensliste

  • Bunde

  • 15 stk. P-tærte
  • Skum

  • 260 g. sukker
  • 100 g. glukosesirup
  • 75 g. vand
  • 140 g. pasteuriseret æggehvide
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • Overtræk

  • 400 g. mørk chokolade
  • 75 g. kakaosmør
  • 50 g. saltede peanuts

Fremgangsmåde

  1. I en gryde tilsættes sukker, glukosesirup og vand.
  2. Kog det op til en sirup, som skal være 120 grader. Når siruppen når 110 grader, så begynder du at piske dine æggehvider sammen med vaniljesukker. Når siruppen er 120 grader, så tages den af varmen og hældes herefter i en tynd stråle ned i æggehviderne, imens der piskes kraftigt.
  3. Pisk indtil massen bliver “sej” og du ikke kan piske mere.
  4. Fordel p-tærterne på en bageplade med bagepapir.
  5. Put dit skum over i en sprøjtepose, evt. med en tyl. Sprøjt dine flødeboller op.
  6. Lad skummet “sætte sig” i nogle timer (på den måde er det nemmere at overtrække med chokolade).
  7. Hak chokolade fint. Smelt 2/3 del af chokoladen over vandbad sammen med kakaosmør. Når chokoladen er smeltet, så tages den af varmen og hældes over i den resterende 1/3 af chokoladen. Lad det smelte sammen til en ensartet masse og lad temperaturen komme ned på 30-32 grader. Du kan teste om den er klar sådan her: Tag bagsiden af en ske og dyp den i din chokolade. Læg skeen ind i køleskabet. Hvis chokoladen efter 5 minutter har sat sig og er blank, så er chokoladen tempereret rigtigt og er klar til brug.
  8. Nu skal flødebollerne overtrækkes.
  9. Kom den smeltede chokolade op i et højt glas (hvor flødebollen og din hånd kan være i).
  10. Dyp flødebollen i chokoladen, så det dækker kanterne af p-tærten også (så der ikke kommer “huller” mellem skummet og bunden).
  11. Sæt flødebollerne tilbage på en bageplade og drys evt. med finthakkede peanuts. Lad dem sætte sig, inden du flytter på dem.
Bedøm denne ret

Opskrift på p-tærte flødeboller

Uhh, de her P-tærte flødeboller er simpelthen så lækre! Og samtidig slet ikke svære at lave. De er lavet på en bund af en lille p-tærte, som er sprøjtet op med en almindelig vaniljeskum og overtrukket med mørk chokolade og lidt hakkede peanuts. Hvis du elsker p-tærter, så vil du også elske den her flødebolleudgave.

Hjemmelavede flødeboller er sådan et hyggeligt projekt, som er perfekt til weekenden eller en ferie. Det er et projekt, som er hyggeligt at lave sammen med venner og familie, da man virkelig har mulighed for at hygge omkring det sammen. Måske man griner lidt af, at flødebolleskummet er svært at sprøjte ud eller at det er lidt mere krævende at få dyppet dem i chokoladen. Uanset hvad, så oplever vi i hvert fald, at det er sådan et projekt, som man kan få en hyggelig stund ud af.

LÆS OGSÅ: Klik her for flere opskrifter på hjemmelavet slik

P-tærte flødeboller

Flødeboller med peanuts

Og se så lige et fint snit de her flødeboller får! P-tærter består jo af chokolade, fransk nougat og peanuts, så de giver også sådan et luksuriøst look til de klassiske flødeboller. Vi har bare brugt helt klassiske p-tærter, men du kan bruge hvilken som helst slags. Du kan også bruge en kiks som bund i stedet for, hvis du er mere til det. Du må bare prøve de her lækre flødeboller. Det vil du ikke fortryde.

Kan jeg overtrække med lys chokolade?

Ja det kan du også sagtens, hvis du er mere til det.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar