Påskesnitter

Påskesnitter
Opskrift til stk. Opskrift til 20 stk.

Forberedelsestid

25 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 25 minutter

Beskrivelse

Nemme påskesnitter lagt sammen med lemoncurd og hvid glasur. En citronsnitte, som består af sprøde mørdejsbunde og citroncreme.

Ingrediensliste

  • Mørdejskiks

  • 105 g. flormelis
  • 315 g. hvedemel
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 0,3 tsk. salt
  • 0,8 dl. vand
  • 200 g. smør
  • Lemoncurd

  • 2 stk. økologisk citron
  • 125 g. sukker
  • 2 stk. æggeblomme
  • 1 stk. æg
  • 50 g. smør
  • Pynt

  • 150 g. flormelis
  • 1,5 spsk. vand
  • 1 stk. økologisk citron

Fremgangsmåde

Lemoncurd

  1. Riv skallen på citronerne og pres saften ud. Skær smør i tern.
  2. I en gryde kommes smørtern, saft, skal, sukker, æg og æggeblommer i. Blandingen varmes forsigtigt op mens der røres godt rundt. Tag gryden af varmen, når cremen er tyknet. Sørg for at røre godt rundt undervejs. Den må ikke koge, da den så skiller.
  3. Lad din lemoncurd køle af og blive kold inden du bruger den.

Mørdejskiks

  1. Bland flormelis. hvedemel, vaniljesukker, bagepulver og salt i en skål.
  2. Skær smørret i tern og tilsæt det sammen med vand i skålen.
  3. Ælt nu dejen med dine fingre til du får en ensartet dej. Jo mere varme dejen får fra dine hænder, jo mere samler den sig.
  4. Pak dejen ind i husholdningsfilm og sæt den på køl i 1 time.
  5. Del dejen i to klumper. Drys med mel på bordet. Rul nu den ene klump ud med en kagerulle.
  6. Find nu et glas som har den rette størrelse, som du ønsker. Pres nu små ”småkager” og placer dem på en bageplade med bagepapir.
    Gentag med den anden klump. Der skal cirka laves 40 stk.
  7. Opvarm ovnen på 200 grader varmluft og bag dem i 8-10 minutter til de er gyldne.
  8. Lad dem afkøle på en bagerist.
  9. Når de er afkølet putter du en teskefuld lemoncurd i mellem to bunde og lægger dem sammen.

Pynt

  1. Rør din glasur af flormelis og kogende vand. Hvis glasuren er lidt for tynd, så tilsæt lidt eksta flormelis. Er den omvendt lidt for tyk, så tilsæt lidt mere vand.
  2. Læg en halv teskefuld på hver kage og drys evt. med revet citronskal.
  3. Pak dem ned i en lufttæt beholder. Sæt dem evt. på køl, så holder de længere.
Bedøm denne ret

Opskrift på påskesnitter

Her får du opskriften på de lækreste påskesnitter med masser af citron. Påsken er en tid, hvor man gerne må spise lidt mere kage, og især hvis det er påskekager. Vi har den skønneste opskrift på påskesnitter, som består af mørdej, lemoncurd og hvid glasur med revet citronskal. De passer perfekt til en god kop kaffe eller som en frisk dessert på påskebordet.

Hvis du allerede har arbejdet med mørdej før, så ved du, at den nemt kan fryses ned inden den bages eller kan gemmes som småkager i kagedåsen. Med andre ord, så kan du således nemt forberede store dele af denne kage i forvejen eller genne noget fra denne portion, så du har til næste gang. Mørdejen kan ligeledes udstikkes i mange sjove forme. De mest klassiske forme er firkanter, som vi kender fra den klassiske hindbærsnitte og cirkler, som vi har brugt i opskriften her. For at lave denne flotte runde form, har vi brugt et glas til at udstikke dejen. Hvis de skal være lidt ekstra påske-agtige, så kan det være, at du kan finde en sjov påskeform. Måske en kaninform.

LÆS OGSÅ:

Påskesnitter

Påske småkager

Mangler du en børnevenlig påskeaktivitet så kig med her. Påskesnitter kan nemt være en hyggelig opgave med børnene i påskeferien. De kan nemt hjælpe med både at udstikke forme, fylde lemoncurd på bunden og pynte kagerne til slut.

Påskesnitter kan selvfølgelig laves hele året rundt og ikke kun til påsken. Så mangler du en god kage til sommerens gæster, så kan du også servere snitterne sammen med et glas koldt rosé. Det er testet og det smager altså skønt!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Jeg kan ikke helt følge dine tal. I toppen står der at man får ca 20 stk og i opskriften skal der laves 80 stk, så får man jo 40 kager.

    1. Hej Karen,
      Det kan vi godt se. Det har vi nu rettet. Der skal laves 40 stk., så der bliver 20 kager 🙂
      Kh

Skriv en kommentar