Pad Krapow Pad Krapow Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 15 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på en smagfuld omgang Pad Krapow med hakket svinekød, grøntsager, ris og spejlæg. En hurtig hverdagsret. Ingrediensliste Pad krapow 250 g. hakket svinekød 0,5 stk. frisk chili 4 fed hvidløg 100 g. grønne bønner 4 spsk. sojasauce 3 tsk. brun farin 1 tsk. fiskesauce 1 håndfuld frisk basilikum Tilbehør 160 g. ris 1 stk. lime 2 stk. æg 0,25 bundt forårsløg Fremgangsmåde Hak løg og hvidløg fint. Hvis du bruger friske grønne bønner, så skær evt. enderne af. Sæt til side. Rør selve saucen sammen af hvidløg, chili, sojasauce, brun farin og fiskesauce. Kog ris efter pakkens anvisning. Varm en pande eller wok op med olie. Tilsæt hakket svinekød, når panden er varm. Rør godt rundt, så kødet får farve over det hele. Tilsæt så marinaden og vend godt rundt. Sørg for at det får høj varme, så kødet bliver karamelliseret fremfor ‘kogt’ i marinaden. Lad det stege godt af. Tilsæt til sidst de friske grønne bønner og frisk basilikum. Lad det svitse med et par minutter. Tag herefter wokken af blusset. Varm en pande op med fedtstof. Klæk æg ud og lad dem stege i ca. 3-4 minutter eller til hviden har sat sig. Skær lime ud i både og hak forårsløg fint. Skær evt. også lidt skiver af frisk chili til pynt. Anret dine tallerkener med kogte ris, kød, spejlæg, limebåd, forårsløg og evt. chili. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på Pad Krapow Pad Krapow er en thailandsk stir-fry, som består af lynstegt kød, grøntsager og ris. Den er hurtigt blevet en favorit herhjemme, da det er en aftensmadsret, som er hurtig at lave og som består af få ingredienser. Vi har her valgt at lave den med hakket svinekød, men man kan også sagtens bruge hakket kyllingefars eller almindelig kyllingebryst skåret i mindre stykker. Kødet og grøntsagerne steges af i hvidløg, brun farin, sojasauce, lidt fiskesauce og så frisk basilikum. Det giver masser af smag og smager helt fantastisk sammen med en omgang kogte ris, lidt frisk forårsløg og et spejlæg ved siden af. Nem, hurtig og billig aftensmad – det ka’ vi lide! Hvis du vil have den helt rigtige thai smag, så kan vi anbefale at købe thai basilikum og thai chilier og ligeledes tilsætte østerssauce. Men det kræver, at du kører i et thai supermarked – så hvis du har tiden, så prøv det! LÆS OGSÅ: Se flere ideer til hurtig aftensmad på 30 minutter her Stir-fry med hakket svinekød Vi har også ofte en rest hakket svinekød tilbage, så vi har også prøvet at udfordre os selv ift. at lave flere retter med hakket gris. Man kan nemlig lave meget mere end boller i karry og frikadeller med hakket svinekød. Vi får selv stor inspiration fra det asiatiske køkken, når det gælder gris. De er generelt virkelig gode til at bruge det på mange forskellige måder. Den her ret er ingen undtagelse. For det smager virkelig godt og kødet får masser af smag. Så hvis du lige står og mangler en nem aftensmadside, så skal du prøve den her stir-fry med hakket svinekød, bønner og chili. Det er også en god resteret, hvor du kan få tømt grøntsagsskuffen for grøntsager. Man kan nemlig sagtens bruge andet grønt også. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.
Hej, Ja det ved vi, men det smager også rigtig godt med ‘almindelig’ basilikum, som kan købes i et almindeligt supermarked 🙂 Kh Svar