Panna cotta med kirsebær Panna cotta med kirsebær Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 små glas Opskrift til 8 små glas Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 3 timer Samlet tid 3 timer og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på panna cotta med kirsebær. En virkelig god juledessert, som laves i små portionsglas. Et godt alternativ til risalamande. Ingrediensliste Panna cotta 3 husblas 1 stk. vaniljestang 6 dl. piskefløde 75 g. sukker Kirsebærgele 250 g. kirsebærsauce 1 dl. vand 2 husblas 30 g. sukker 3 spsk. citronsaft Brændte mandler 50 g. mandler 50 g. sukker 0,5 tsk. vaniljesukker 2 spsk. vand Fremgangsmåde Først laves panna cotta. Læg husblas i blød i en skål med koldt vand. Kog fløde op under omrøring ved middel varme (pas på, at det ikke brænder på). Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og bland det med sukkeret. Tilsæt det i fløden sammen med bælgen fra vaniljestangen. Når sukkeret er opløst vrides husblas fri for vand og tilsættes i fløden. Tag gryden af varmen og lad fløden hele en smule af. Tag selve vaniljestangen op. Hæld det derefter på små glas. Stil dem på køl i mindst 2 timer. Nu skal de brændte mandler laves. Alle ingredienserne blandes på en pande med høj kant. Varmes herefter op, imens der røres ofte. Gør samtidig en bageplade klar med bagepapir, hvor du kan hælde mandlerne over for at køle af, når de er færdige. På et tidspunkt fordamper alt vandet og så vil sukkeret “tørre” på panden og krystallisere. Nu skruer du en smule ned for varmen og bliver ved med at røre. Sukkeret vil smelte og blive mørkere. Når alt sukkeret har sat sig på mandlerne og de har fået en flot gylden farve, så hælder du dem over på bagepapiret. Adskil dem, så de ikke klistrer sammen. Lad dem køle helt af og så er de klar til at pynte på desserterne. Nu skal kirsebærgeléen laves klar. Læg husblas i en skål med koldt vand. Kog kirsebærsauce med sukker, vand og citronsaft. Blend det med en stavblender eller si bærrene fra. Vrid husblas for vand og tilsæt det til kirsebærsaucen. Rør det godt ud. Tag gryden af varmen og lad den køle af i 15-20 minutter, så kirsebærgeleen kun er lun. Hæld kirsebærgeléen ovenpå panna cottaen og stil dem tilbage på køl i mindst 1 time. Pyntes inden servering med hakkede brændte mandler. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på panna cotta med kirsebær Panna cotta med kirsebær er en nem og lækker juledessert, som bliver lavet i glas. Det er et super alternativ til den klassiske risalamande og så er den også perfekt til julefrokosten. Panna cotta er en italiensk dessert, som primært består af fløde og sukker. Det bliver varmet op i en gryde, hvorefter der tilsættes husblas. Desserten hældes herefter på glas og så sættes de på køl, hvor de størkner. På toppen har vi pyntet med kirsebærgele samt lidt brændte mandler. Det er virkelig en nem og fin juledessert i portionsglas. Hvis man skal til mange julefrokoster i løbet af julen, så kan det være fint med lidt variation, så man ikke får risalamande hver gang. Her er denne jule panna cotta et godt alternativ. LÆS OGSÅ: Risalamande cheesecake Panna cotta i glas Panna cotta er desuden også en perfekt dessert at lave i glas. Vi bruger nogle små Weck glas, som vi fik i Netto for nogle år siden. Det er også perfekt at lave desserten i glas, hvis nu den skal bruges til en større kagebuffet eller til tapas. I stedet for kirsebær, så kan du selvfølgelig også bruge andre bær. Du kan også bare hælde kirsebærsauce direkte på panna cottaen og derved undgå at skulle koge den op. Vi anbefaler at pynte med de brændte mandler eller lidt hakket hvid chokolade, da det lige er prikken over i’et. Og så gør det dem også ekstra fine! En perfekt, nem og lækker juledessert til juletiden. Følg også med på de sociale medier Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.
Når du skriver små portionsglas – hvor små taler vi så om? Skal lave til 4 voksne personer i morgen, der spiser “godt” 2 af dem. Kan jeg nøjes med en portion til 4 eller skal jeg vælge til 6? Bh Ulla Svar