Parmesan kartofler

Parmesan kartofler
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

45 minutter

Beskrivelse

Sprøde parmesan kartofler er lækre som tilbehør til aftensmaden. En nem opskrift på ovnbagte kartofler med parmesan.

Ingrediensliste

  • 1000 g. kartoffel
  • 3 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 75 g. parmesan
  • 1,5 spsk. smør
  • 0,2 bundt frisk persille
  • 2 fed hvidløg
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skyl kartofler og del på midten.
  3. Vend kartofler i olie, salt og peber.
  4. Find en bageplade med bagepapir.
  5. Fordel revet parmesan ud over hele bagepladen.
  6. Læg kartofler på bagepladen med den flade side nedad. Bag i ca. 30 minutter.
  7. Smelt smør i en mikroovn eller i en lille gryde.
  8. Bland smør med fintsnittet persille og presset hvidløg.
  9. Efter de 30 minutter smøres kartoflerne med smørblandingen.
  10. Giv kartoflerne cirka 10 minutter mere i ovnen til de er gyldne og sprøde.
Bedøm denne ret

Opskrift på parmesan kartofler

Nu blev vi simpelthen nødt til at lave vores udgave af de virale parmesan kartofler, som vi har set overalt på Tiktok og Instagram den seneste tid. Sprøde ovnbagte kartofler med parmesan og hvidløgssmør. Vil du opgradere de bagte kartofler i ovn, så er de her kartofler altså et godt bud på hvordan du skal gøre. Vi serverede dem til en culottesteg med en hurtig bønnesalat til og en hjemmelavet whiskeysauce. Det var altså et kæmpe hit og et godt bud på sådan en efterårsmiddag, hvis man skal have gæster.

De her sprøde kartofler laves med revet parmesanost, kartofler og så hvidløgssmør, som pensles udover. Tricket er, at man finder en stor bradepande og kommer bagepapir på. Så rives parmesan udover hele bagepladen og kartofler kommes ovenpå. For at gøre det ekstra lækkert, så pensler vi med hvidløgssmør, som giver en god smag. Det giver de sprødeste ovnbagte kartofler. De er altså lige en tand sprødere end hvad man ellers får ved ovnbagte kartofler. Netop pga. osten.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på kartofler som tilbehør her

Parmesan kartofler

Kartofler med parmesan

Det er en lækker omgang kartofler med parmesan. Parmesanosten bliver nemlig helt sprød, når den bages på denne måde sammen med kartoflerne. Det giver ekstra sprøde kartofler i ovn. Som sagt, så smager de godt som tilbehør til aftensmaden. Det kunne være til en culottesteg, som vi serverede dem til. Men de vil altså også smage godt til et stykke kylling, på en buffet, til tapas eller som en lille sprød snack med noget lækkert dyppelse til. Der er mange muligheder med de her kartofler med ost.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar