Pasta alla puttanesca

Pasta alla puttanesca
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedningstid

15 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på Pasta Alla Puttanesca. En italiensk pastaret med ansjoser, kapers, oliven og tomat med masser af smag.

Ingrediensliste

  • 300 g. spaghetti
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. oliven på glas
  • 2 tsk. kapers
  • 2 stk. ansjosfileter
  • 400 ml. hakkede tomater på dåse
  • 0,5 tsk. chiliflager
  • 0,2 bundt frisk persille
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Sæt vand over til spaghetti og kog som anvist på emballagen. Gem lidt pastavand til når pasta og sauce skal blandes sammen.
  2. Imens hakkes kapers, hvidløg, oliven og ansjos fint.
  3. Opvarm olivenolie i en gryde og kom kapers, hvidløg, oliven og ansjos i. Lad det svitse godt i gennem.
  4. Herefter tilsættes hakkede tomater og chiliflager. Lad det simre i 5-10 minutter.
  5. Smag til med salt og peber.
  6. Skyl og snit frisk persille fint og vend halvdelen i saucen.
  7. Kom nu spaghetti i saucen og tilsæt lidt pastavand. Vend det godt rundt.
  8. Anret og top af med frisk persille.

Opskrift på pasta alla puttanesca

Her får du opskriften på vores udgave af pasta alla puttanesca. En italiensk pastaret med ansjoser, kapers, oliven og tomat. Det er en smagfuld og simpel pastaret med masser af smag. Bestemt en ret, som bare smager af sol og sommer. Vi kan lige forestille os at nyde den her omgang pasta en lun sommeraften med et godt glas hvidvin til. SÅ er det altså bare sommer! Og lad dig endelig ikke skræmme af, at der skal anjoser i. Det giver en god umami-smag og er ret essentielt for netop denne pastaret. Du kan dog godt skrue ned for mængden, hvis det er.

Den her omgang pasta alla puttanesca kaldes også for skøgens eller luderens pasta. Den kan laves på 20 minutter og har som sagt masser af smag. Hvis du gerne vil servere med noget protein til, så kan man med fordel stege nogle tigerrejer eller andet fisk til. Det passer nemlig rigtig godt til denne pastaret med tomat, oliven, kapers og ansjoser.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på pastaretter her

Pasta alla puttanesca

Ansjos pasta

Det er den lækreste omgang ansjos pasta. Ansjoser giver sådan en god umami-smag til saucen sammen med oliven og kapers. Det løfter den altså lige til niveauet over en almindelig tomatsauce. Hvis du vil have en pastaret med få og simple ingredienser, så er det pasta alla puttanesca, som du skal lave. Vi lover, at den ikke vil skuffe dig.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar