Pasta med kylling i sød chilisauce Pasta med kylling i sød chilisauce Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en skøn pastaret med kylling vendt i en sød chilisauce. Den er god som nem aftensmad, men det er alle pastaretter stort set. Den tager under 30 minutter at lave og resterne er også gode til madpakken. Ingrediensliste 1 stk. løg 2 fed hvidløg 400 g. kyllingebryst 1 dl. vand 0,5 stk. hønsebouillonterning 1 stk. appelsin 0,5 bundt forårsløg 1 dl. sweet chilisauce 0,5 stk. rød peberfrugt 200 g. pasta penne salt/peber 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Hak løg og hvidløg fint. Rens og skær forårsløg i stykker på ca. 3 cm. Skær peberfrugt i strimler eller grove tern. Skær kylling i tern eller strimler. Kog pasta efter posens anvisning. Imens pastaen koger laves saucen. På en pande eller i en dyb wok varmes ca. 2 spsk. olie op. Tilsæt herefter løg og hvidløg og lad det sautere et par min. Tilsæt herefter kylling, forårsløg og rød peberfrugt. Lad det hele sautere, indtil kyllingen er gennemstegt. Tilsæt sweet chilisauce, saft fra 1 appelsin , vand og smuldret bouillonterning. Lad det hele koge op 4-5 min. Tilsæt drænet pasta. Smag til med salt og peber. Server evt. med frisk persille. Bedøm denne ret Lås skærm Mummum anbefaler: Vores favoritter Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret: Fiskars pande Køb her Fiskars gryde Køb her Fiskars kokkekniv Køb her Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget. Pasta med kylling i sød chilisauce opskrift Opskrift på en skøn pasta med kylling i en sød chilisauce. Den er perfekt som nem aftensmad og er god til både voksne og børn. Den her ret opstod efter vi havde været en tur i Göteborg i Sverige. Vi er hvert år i Sverige 1-2 gange og tager ofte sådan en endagstur. Hver gang vi er derovre, så har vi en tradition om, at vi skal på Vapiano, som er en pizza/pasta restaurant. Det er faktisk en kæde, som også for nylig er kommet til Danmark og der ligger vist to restauranter i København. Nå, men de har en masse forskellige pastaretter og det var så her, hvor vi første gang fik den her pastaret med kylling i en sød chilisauce. Hvis du ikke har været på Vapiano før, så har de åbent køkken. Det vil sige, at du står og ser på, imens din mad bliver tilberedt. Så efter vi havde fået denne skønne pastaret, så blev vi nødt til at genskabe den derhjemme. Og det lykkedes ret godt, så derfor kan vi nu få denne lækre pastaret, når vi har lyst. LÆS OGSÅ: Pasta med kylling og soltørrede tomater Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.