Pasta med oksekød, spinat og soltørrede tomater

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en cremet pasta med oksekød, spinat og tomater i en flødesauce. En virkelig god og lækker pastaret med flanksteak.

Ingrediensliste

  • 350 g. flanksteak
  • salt/peber
  • 1 stk. løg
  • 1 stk. porre
  • 3 fed hvidløg
  • 75 g. soltørrede tomater
  • 150 g. champignon
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 1 stk. grøntsagsbouillonterning
  • 75 g. spinat
  • salt/peber
  • 0,5 bundt frisk basilikum
  • 40 g. parmesan
  • 220 g. pasta

Fremgangsmåde

  1. Krydr flanksteak med salt/peber på begge sider.
  2. Hak løg, hvidløg, porre og soltørrede tomater fint. Skær champignon i skiver. Skyl spinat.
  3. Varm en pande op (kom noget af olien på fra de soltørrede tomater).
  4. Kom flanksteak på panden. Giv det ca. 5 minutter på hver side. Hvis du gerne vil være sikker på temperaturen, så kan du bruge et kødtermometer. Temperaturen skal ligge på omkring 58 grader. Hvis det skal være gennemstegt, så giv det 6-7 minutter på hver side i stedet.
  5. Tag flanksteak fra på en tallerken og lad den stå og trække, imens du laver det resterende klar.
  6. Kog pasta efter pakkens anvisning.
  7. Varm en pande op (igen med noget af olien fra de soltørrede tomater).
  8. Tilsæt løg, hvidløg, porre og soltørrede tomater. Lad det sautere i et par minutter.
  9. Tilsæt champignon. Lad dem sautere til de bliver bløde.
  10. Tilsæt spinat (gem evt. lidt til sidst for ekstra fylde), fløde, lidt pastavand (fra det pasta, som du koger) og smuldret bouillonterning.
  11. Lad det hele simre ved middel varme.
  12. Imens det simrer, så hak basilikum fint og riv parmesanost.
  13. Dræn pasta (gem evt. lidt pastavand) og tilsæt pasta til panden sammen med basilikum og parmesanost.
  14. Vend det hele godt rundt. Tilsæt evt. noget af det pastavand, som du tog fra for at gøre den ekstra cremet.
  15. Smag det hele til med salt/peber.
  16. Skær din flanksteak ud i tynde skiver.
  17. Vend dem i pastaretten lige inden servering.
  18. Server med det samme, evt. med parmesan på toppen.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 2 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars pande

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Fiskars

Opskrift på pasta med oksekød, spinat og soltørrede tomater

Her får du opskriften på månedens gæsteret, som er pasta med oksekød, spinat og soltørrede tomater. Det hele er vendt i en cremet og lækker sauce og er toppet med frisk basilikum og parmesanost. Skal du lave en rigtig efterårspastaret, så er den her lige sagen! Og den vil uden tvivl falde i god jord hos gæster. Så det er en ideel ret til hvis du skal have gæster på besøg eller blot vil gøre lidt ekstra ud af weekendens menu.

Pastaretten består af flanksteak, løg, hvidløg, porre, champignon, spinat, soltørrede tomater og frisk basilikum. Der er virkelig smæk på de danske efterårsgrøntsager, som bliver udnyttet på bedste vis. Vi elsker når man kan kombinere en cremet og lækker pastaret med masser af grønt. Server den med noget godt ciabattabrød eller surdejsbrød til, så har du en sikker vinder.

LÆS OGSÅ: Mørbradbøffer ala dansk efterår

Pasta med oksekød, spinat og soltørrede tomater

Pasta med oksekød, spinat og soltørrede tomater

Den bedste pande til pastaretter

I ved hvor begejstrede vi er for Fiskars’ produkter. Især deres Norden-serie, som både er høj kvalitet og virkelig flot design. Altså se lige hvor smuk pastaretten er serveret i selve panden! Her har vi brugt Norden Steel panden på 28 cm., som er uundværlig i hverdagen. Den er lavet af en 3-lags konstruktion med en kerne af aluminium, som giver effektiv varmefordeling på alle typer af kogezoner. Desuden har deres pander en unik mineralbehandling, som giver dem en naturlig non-stick funktion. Og den non-stick funktion er én af de bedste vi har oplevet! Det er altså et kæmpe plus, når man laver pastaretter, men også når den skal vaskes op efterfølgende. Den er nemlig så nem at gøre ren pga. den behandling. Skal du kun have én pande, så må vi altså igen slå et slag for Norden serien!

Pasta med oksekød, spinat og soltørrede tomater

Pastaret med efterårets grønt

Som sagt, så er det en virkelig god og nem pastaret, hvor vi har udnyttet efterårets grøntsager. Måske du vil udnytte det fine og flotte efterårsvejr og gå på jagt efter svampe i skoven. Så vil de i hvert fald gøre sig ualmindeligt godt i denne ret. Du kan også sagtens tilføje flere grøntsager eller skifte nogle af dem ud. Det kunne være squash, peberfrugt, små cherrytomater, bønner eller hvad du ellers lige har.

Pastaret med oksekød, spinat og soltørrede tomaterPastaret med oksekød, spinat og soltørrede tomater

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Tags anvendt i denne opskrift

EfterårForår

Skriv en kommentar