Tilmeld nyhedsbrev

Pastaret i peberfrugtsauce med mørbrad

Pastaret i peberfrugtsauce med mørbrad

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

55 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker pastaret i peberfrugtsovs med mørbrad. Pastaretter er nem og hurtig aftensmad, som kræver få ingredienser. Den her er ingen undtagelse og den er ofte på menuen herhjemme til hverdag.

Ingrediensliste

Sauce

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 tsk. paprika
  • Salt/peber
  • 1,5 dl. madlavningsfløde
  • 1 tsk. chiliflager

Fyld

  • 200 g. svinemørbrad
  • 1 rødløg
  • 220 g. pasta

Fremgangsmåde

  1. Start med at gøre dine peberfrugter klar. De skal bages i ovnen. Fjern kernehus og del peberfrugten i kvarte. Placer dem på en bageplade med bagepapir og gnid dem med lidt olivenolie eller anden olie.
  2. Bag dem ved 200 grader varmluft i cirka 10-15 min. Indtil de bliver møre og får en smule farve.
  3. Tag dem ud af ovnen. Skær løg i mindre stykker og skær hvidløg i små stykker.
  4. På en pande opvarmes lidt olie, hvorefter løg og hvidløg svitses.
  5. I en skål placeres bagt peberfrugt, paprika, salt/peber, madlavningsfløde og evt. tørret chili. Til denne blanding tilsætter du også svitses løg og hvidløg. Blend nu det hele godt sammen, så du får en tyk sauce.
  6. Smag denne til med salt og peber.
  7. Kog pasta efter pakkens anvisning.
  8. Skær mørbrad i skiver. Krydr med salt, peber og evt. lidt paprika.
  9. Steg kødet på en pande. Tilsæt til sidst et rødløg skåret i både. Tag kødet og løgene af panden, evt. i en skål eller på en tallerken.
  10. Varm din peberfrugtsauce op på panden. Tilsæt kogt pasta og rør det hele godt rundt. Smag det hele til med salt og peber.
  11. Anret nu din pastaret, først med pasta, hvorefter du placerer et par skiver kød og lidt rødløg ovenpå hver tallerken. Server evt. med lidt frisk parmesanost.

Bedøm denne ret

Pastaret i peberfrugtsauce med mørbrad

Opskrift på en lækker pastaret vendt i en cremet peberfrugtsauce og toppet med mørbrad. Det er en anderledes pastaret, som er super god til aftensmad.

Vi har fået mange forespørgsler på at lave pastaretter, som ikke indeholder kylling eller fisk, så vi ville selvfølgelig prøve at kreere nogle uden de ting. Den første i rækken blev den her simple pastaret.

Pasta i peberfrugtsauce er virkelig lækkert og vi kunne også sagtens spise retten som en vegetarisk pastaret uden kødet. Det er nem aftenmad, som smager helt fantastisk. Og så er det tilmed også billig mad. Mad for fattigrøve, vil nogle måske sige.

LÆS OGSÅ: Fajita pastaret

Pastaret i peberfrugtsauce med mørbrad

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven