Lækre hverdagsopskrifter

Pastaret med oksekød og ærter i cremet sauce

Pastaret med oksekød og ærter i cremet sauce
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på en god pastaret med oksekødsstrimler, ærter i en cremet sovs lavet på fløde. En af de bedste pastaretter med oksekød vi har lavet, hvis man selvfølgelig ser bort fra den klassiske pasta bolognese.

Ingrediensliste

  • 200 g. pasta
  • 400 g. oksekød i tern
  • 1 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dl. hvidvin
  • 2,5 dl. madlavningsfløde
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 130 g. frosne ærter
  • 20 g. parmesan
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Kog pasta efter pakkens anvisning.
  2. Hak løg og hvidløg fint.
  3. Hvis dit oksekød ikke er skåret i tern, så skær det i tern eller strimler.
  4. På en pande varmes fedtstof op (olie eller smør), herefter tilsættes løg og hvidløg. Sauter indtil, det begynder at få farve.
  5. Tilsæt oksekød. Steg det godt på alle sider. Alt efter hvordan du vil have dit kød (helt gennemstegt eller lidt medium), så tages kødet af panden, når det er, som du foretrækker det. Sæt det til side.
  6. Tilsæt hvidvin til panden. Lad det simre 1 min, så alkoholen fordamper.
  7. Tilsæt herefter madlavningsfløde og smuldret bouillionterning.
  8. Lad det hele simre.
  9. Dræn pasta (gem noget af pastavandet) og tilsæt pasta til flødeblandingen.
  10. Tilsæt frosne ærter. Rør det hele godt rundt.
  11. Vend til sidst dit kød i pastaen. Tilsæt evt. noget af pastavandet for at gøre din pastaret ekstra cremet. Vend det hele godt rundt og lad pastaen suge noget af saucen.
  12. Server med parmesanost og evt. lidt persille på toppen.

Bedøm denne ret

Opskrift på pastaret med oksekød og ærter

Her får du opskriften på en cremet pastaret med oksekød og ærter, som er vendt i den lækreste sovs lavet på fløde. Desuden er der stykker af oksekød og ærter i den, som gør den helt fantastisk. Det er faktisk sjældent, at vi laver pastaretter med oksekød, da vi oftest laver dem med laks eller kylling.

Men da vi fik en forespørgsel på om vi ikke kunne lave flere opskrifter uden kylling, så var vi jo selvfølgelig nødt til at lave en pastaret med oksekød. Man kan bruge oksekødsstrimler, flanksteak eller en steak skåret i skiver. Du kan vælge lige præcis det, du bedst kan lide. Vores mål er hele tiden at lave opskrifter og komme med ideer til aftensmad, frokost og meget andet, som I efterspørger. Og vi er glade, når der kommer feedback eller nogle ønsker og ideer, som vi kan arbejde ud fra. Det gør faktisk det hele meget lettere for os. Så nu får i opskriften på den her lækre pastaret, som er god som en nem aftensmad både til hverdag og i weekenden.

LÆS OGSÅ: Tomatsalat med frisk mozzarella

Pastaret med oksekød og ærter i cremet sauce Pastaret med oksekød og ærter i cremet sauce

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag