Lækre hverdagsopskrifter

Pastaruller med kylling og flødeost

Pastaruller med kylling og flødeost
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

40 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 40 minutter

Beskrivelse

Opskrift på lækre pastaruller med kylling og pikant fyld, lavet med friske lasagneplader toppet med tomatsauce. Nem og anderledes aftensmad, som børnene også vil elske. Man kan vælge lige nøjagtig den smøreost, som man har lyst til. Vi laver det også nogle gange med hvidløgsvarianten eller den med friske urter.

Ingrediensliste

  • 1 pk. friske lasagneplader
  • 450 g. kyllingebryst
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 50 g. frisk spinat
  • 175 g. naturel flødeost
  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 750 g. hakkede tomater på dåse
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 pk. frisk mozzarella

Fremgangsmåde

  1. Rens kylling og skær i små tern.
  2. Skær peberfrugt i små tern. Hak løg og hvidløg rigtig fint.
  3. En pande varmes op med lidt fedtstof. Herefter tilsættes løg, hvidløg og kylling.
  4. Herefter tilsættes peberfrugt og 2 håndfulde spinat (kan udelades).
  5. Lad det hele stege, indtil spinaten er slået helt ned. Hæld herefter det hele over i en skål og lad det køle af.
  6. Hvis der evt. ligger meget vand der i, så hældes det fra. Herefter blandes flødeost i. Stil det til side, indtil det skal bruges.
  7. De hakkede tomater hældes i en gryde, hvorefter basilikum, sukker og citronsaft tilsættes. Giv det et opkog og tag herefter tomatsaucen af varmen. Smag til med salt og peber og blend det sammen med en stavblender.
  8. Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Pak lasagneplader ud og klip dem til en længde på ca. 14-15 cm.
  9. Et ildfast fad (18 x 30 cm. eller noget tilsvarende) findes frem.
  10. Tag herefter en lasagneplade. Put kyllingefyld langs pladen og rul den stramt sammen og placer i fadet. Fortsæt sådan med alle lasagnepladerne.
  11. Hæld tomatsauce udover alle rullerne, så det hele bliver dækket.
  12. Fordel frisk mozzarella på toppen. Dæk fadet til med staniol.
  13. Bages i ovnen i ca. 25 min. Herefter tages staniol af, og den bages videre i 10 min.
  14. Tag fadet ud af ovnen og lad det hvile et par minutter inden servering, så den lige får lov til at trække sig sammen.

Bedøm denne ret

Opskrift på pastaruller med kylling og flødeost

Opskrift på nem aftensmad. Pastaruller lavet ud af friske lasagneplader med fyld af kylling og flødeost. Disse opstod faktisk efter vi havde fået italiensk cannelloni en dag og vi var pjattede med den idé med at rulle pasta med noget fyld. Så derfor opstod denne ret med kylling og pikant flødeost. Den smager helt formidabelt sammen med den friske pasta og tomatsauce.

Generelt er vi fan af pastaretter, da de er nemme og hurtige at lave. Og da vi begge går på universitetet og har masser at se til, så står den ofte på nem aftensmad, som ikke er alt for kompliceret eller kræver for mange ingredienser og det er netop hvad denne ret er.

LÆS OGSÅ: Chicken Korma

Pastaruller med kylling og flødeost

Bagt pasta med kylling

Det er en super nem opskrift på bagt pasta med kylling og flødeost. Det er samtidig en ret med en meget mild smag. Og så er kombinationen af flødeost, tomat og kylling bare super lækker! Du kan dog også sagtens lave retten uden kylling, så du får en vegetarisk udgave. Det smager også skønt!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag