Pastasalat med kylling, bacon og karrydressing

pastasalat med kylling, bacon og karrydressing
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på pastasalat med kylling, sprød bacon og hjemmelavet karrydressing. En lækker salat med kylling og pasta.

Ingrediensliste

  • Pastasalat

  • 200 g. pastaskruer
  • 200 g. broccoli
  • 80 g. frisk spinat
  • 0,5 bundt forårsløg
  • 150 g. bacon i tern
  • 450 g. kyllingebryst
  • 2 tsk. paprika
  • 2 fed hvidløg
  • salt/peber
  • Karrydressing

  • 100 g. creme fraiche
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 2 tsk. karry
  • 0,5 tsk. flormelis
  • 0,5 stk. appelsin
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Rør dressingen sammen som det første, så den kan få lov til at stå og trække. Pisk alle ingredienserne sammen og smag til med saft fra appelsin, salt/peber (og evt. mere karry).
  2. Rens broccoli og skær i små buketter.
  3. Rens kylling og skær i tern eller strimler.
  4. Hak hvidløg fint eller pres i en hvidløgspresser.
  5. Kog pastaskruer efter pakkens anvisning. Lige inden pasta er færdig, så tilsætter du broccoli. Lad dem koge med i vandet i 30-60 sekunder, så de lige bliver en anelse bløde (de må gerne stadig have bid).
  6. Dræn pasta og broccoli og lad det afkøle.
  7. Varm en pande op uden fedtstof. Tilsæt bacontern til den varme pande.
  8. Lad det stege indtil det har fået godt med farve og er blevet sprødt.
  9. Gør en tallerken klar med et stykke køkkenrulle på. Hæld det færdige bacon over på tallerkenen (papiret suger noget af fedtet).
  10. Sæt panden tilbage på blusset.
  11. Tilsæt kylling, hvidløg og paprika. Lad det stege, indtil kyllingen har fået farve over det hele og er færdigstegt. Smag til med salt og peber.
  12. Skyl spinat og hak forårsløg fint.
  13. Anret spinat på bunden af et fad.
  14. Placer så pasta, broccoli, forårsløg, kylling og bacon ovenpå.
  15. Slut til sidst af med lidt forårsløg på toppen.
  16. Server din pastasalat med karrydressingen.
Bedøm denne ret

Opskrift på pastasalat med kylling, bacon og karrydressing

Den absolut lækreste pastasalat med kylling og karrydressing. Det her er bare så nem aftensmad eller frokost! Salaten består af stegt kylling, som er vendt i masser af krydderier. Derudover er der pasta, broccoli, spinat, forårsløg og sprød bacon i. Det er den absolut bedste kombination. Og så serverer vi karrydressingen ved siden af, så kan man nemlig selv bestemme hvor meget dressing man er til.

Det er en pastasalat, som du som sagt kan servere til aftensmad eller frokost. Vi får den ofte til aftensmad og så spiser vi eventuelle rester til frokost dagen efter eller har det med i madpakken.

LÆS OGSÅ: Sommertarteletter med kylling og grøntsager

pastasalat med kylling, bacon og karrydressing pastasalat med kylling, bacon og karrydressing

Salat med kylling og pasta

Det er så lækker en salat med kylling og pasta. Vi elsker salater med pasta, da det giver en god mæthedsfornemmelse i forhold til, hvis det blot er grøntsager. Skal det være lidt sundere, så kan du også sagtens bruge fuldkornspasta eller lige præcis den pasta, som du bedst kan lide.

I forhold til grøntsagerne, så kan du også sagtens bytte dem ud med andre grøntsager. Det ville blandt andet også være rigtig lækkert med majs, ærter eller peberfrugt i salaten. Så hvis du mangler en god grundopskrift på pastasalat med kylling og bacon, så er det denne du skal lave.

Som nævnt, så serverer vi dressingen ved siden af, men du kan også sagtens vende den i hele pastasalaten. Måske det er nemmere, hvis du skal have salaten med på tur på picnic eller noget andet.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar