Pastasalat med peberfrugtspesto og tomat

Pastasalat med peberfrugtspesto og tomat
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Hurtig og lækker opskrift på pastasalat med peberfrugtspesto. En hurtig pasta med rød pesto, cherrytomater og parmesan.

Ingrediensliste

  • 400 g. rigatoni pasta
  • 190 g. peberfrugtspesto
  • 150 g. cherrytomtater
  • 60 g. parmesan

Fremgangsmåde

  1. Kog pasta efter pakkens anvisning.
  2. Dræn herefter for vand. Skyl evt. i koldt vand.
  3. Vend kogt pasta med peberfrugtspesto.
  4. Anret i et fad.
  5. Halver cherrytomater og riv eller skær parmesanflager. Fordel udover og server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på pastasalat med peberfrugtspesto og tomat

En hurtig pastasalat med peberfrugtspesto og tomat. Hvis du lige står og mangler noget lynhurtig tilbehør til aftensmaden, så er sådan en pasta med peberfrugtspesto altid en god idé. Det er blot pasta, som er kogt og herefter vendt med en færdiglavet pesto. Her har vi brugt en peberfrugtspesto, da det er vores yndlings lige for tiden. Du kan servere denne hurtige pastasalat som tilbehør til stegt eller grillet kylling, til frikadeller, til squashdeller og meget mere. Du kan også bruge den som bund for en salat og så komme en hjemmelavet tunsalat ovenpå sammen med syltede rødløg. Det her er grunden til, at vi altid har pesto af en eller anden slags på lager. Så kan man hurtigt lige bikse en ret som denne sammen.

Udover pasta med peberfrugtspesto, så er der også små smagfulde cherrytomater i og flager af parmesan. Ofte behøves det slet ikke at være raketvidenskab for at være lækkert. Den her pastasalat elsker vores børn også. De elsker bare alt med pasta, så det er en nem ret for både store og små.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på pastasalat med pesto her

Pastasalat med peberfrugtspesto og tomat

Pasta med peberfrugtspesto

Pasta med peberfrugtspesto er en sikker vinder. Pasta pesto er generelt bare altid en sikker vinder. Og du kan bruge præcis den type pasta, som du bedst kan lide. Vi er vilde med rigatoni. Især fordi at pestoen så kan fordele sig indeni selve pastaen også. Så det bliver ekstra snasket, hvilket jo altid er godt.

Har du prøvet peberfrugtspesto før? Det står sammen med den grønne og den røde pesto. Den hedder ofte noget med pepperoncini eller noget i den stil. Den er lavet med bagte peberfrugter og du får derfor fuld valuta på smagen. Den er bare så god. Vi bruger den også til tapas og også bare som dyppelse til grøntsager.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar