Pastasalat med pestocreme

pastasalat med pestocreme 
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en sund pastasalat med pestocreme lavet på grøn pesto og avocado. Herudover er der spinat, tomat og broccoli i.

Ingrediensliste

  • 250 g. fuldkornspasta
  • 3 spsk. grøn pesto
  • 2 stk. avocado
  • 1 stk. broccoli
  • 30 g. frisk spinat
  • 100 g. cherrytomater
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Kog din fuldkornspasta efter pakkens anvisning. Vi brugte grove pasta penne. Tilsæt lidt ekstra vand til gryden, så der er lidt ekstra plads.
  2. Skær broccoli i små buketter. Når pastaen er 1 min. fra at være færdig, så tilsætter du de små broccolibuketter til pastaen (så bliver de nemlig lige dampet).
  3. Dræn pasta og broccoli for vand og skyl i koldt vand, så de ikke klistrer sammen.
  4. Halver avocado og fjern stenene. Skrab avocado ud i en skål. Tilsæt pesto.
  5. Blend det sammen til en creme. Smag til med salt og peber.
  6. Vend pasta og broccoli sammen med pestocremen.
  7. Skyl spinat. Halver cherrytomater.
  8. Vend spinat og cherrytomater i pastasalaten.
  9. Smag det hele til med salt og peber.
  10. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på pastasalat med pestocreme

En lækker, sund og nem pastasalat med pestocreme. Selve pestocremen er lavet på grøn pesto og avocado. Ved at bruge avocado, så får du en cremet og lækker dressing helt uden at bruge creme fraiche, mayonnaise eller noget andet. Vi har desuden brugt fuldkornspasta, så det samtidig er en pastasalat, som holder dig mæt længe.

Vi har desuden tilsat spinat, broccoli og cherrytomater. Det synes vi er den perfekte kombination til netop denne pastasalat. Du kan dog også sagtens bruge andre grøntsager som ærter, sukkerærter, blomkål, squash, rødløg eller hvad du ellers har liggende i grøntsagsskuffen.

LÆS OGSÅ: Pastasalat med karry og bacon

pastasalat med pestocreme 

Pastasalat med grøn pesto

Generelt så elsker vi pastasalat med pesto. Det er en nem måde at give salaten masser af smag på uden at skulle blande en masse krydderier. Vi kan godt lide en simpel, basilikumspesto, som også kaldes grøn pesto. Du kan dog også sagtens bruge ramsløgspesto, persillepesto eller rød pesto, hvis du er mere til det.

pastasalat med pestocreme 

Pastasalat til frokost

Vi elsker pastasalat til frokost. Det er en nem frokost eller madpakke både hvis man er hjemme eller hvis man er på farten. Det gode ved det er, at pastasalat jo er koldt, så derfor har man ikke behov for at skulle varme det inden man spiser det. Du kan også sagtens tilføje en dåse tun, lidt stegt kylling eller falafler som tilbehør, hvis du gerne vil have noget mere protein ind i din frokost. Det er i hvert fald én af vores absolut yndlings ideer til frokost.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Skriv en kommentar