Pastasalat med rød pesto og feta Pastasalat med rød pesto og feta Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Lækker og nem opskrift på pastasalat med rød pesto, feta og cherrytomater. Server din pastasalat som tilbehør til aftensmad, grillmad osv. Ingrediensliste 200 g. pasta penne 90 g. rød pesto 50 g. soltørrede tomater 50 g. rucola 200 g. frosne ærter 100 g. cherrytomater 100 g. fetaost Fremgangsmåde Kog pasta efter pakkens anvisning. Dræn pasta og sæt til afkøling. Når pastaen er kølet af, så blandes den med pesto. Du kan altid tilsætte lidt ekstra pesto, hvis du gerne vil have den mere snasket. Dræn soltørrede tomater. Hvis de er meget store, så kan du evt. skære dem i mindre stykker. Skyl rucola. Halver cherrytomater. Skyl frosne ærter i lunkent vand, så de tør op. Vend pasta med rucola, cherrytomater, ærter, soltørrede tomater og halvdelen af fetaosten. Anret på et fad. Top med resten af fetaosten. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på pastasalat med rød pesto og feta Her får du en super nem opskrift på en lækker pastasalat med rød pesto, feta og soltørrede tomater. Den her pastasalat er én af vores favoritter, da den både er god til både aftensmad og frokost. Så er der nogle rester tilbage, så pakker vi det som regel til madpakken dagen efter. Den er uden kød og er altså en vegetarisk udgave. Så kan du selv vælge om du vil spise den sådan eller om du vil tilføje noget kød dertil. Hvis du gerne vil have en eller anden form for kød til eller blot noget mere, som mætter, så kan vi anbefale en omgang falafler, stegt kyllingebryst eller stegte oksekødsstrimler. Det er også hurtigt og nemt at lave og fungerer også godt som rester dagen efter. LÆS OGSÅ: Sommerkartoffelsalat Pastasalat uden kød Den her pastasalat er som sagt uden kød og man savner det heller ikke, da der er god smag fra pestoen. Vi bruger en rød pesto, men du kan selvfølgelig bruge lige præcis den pesto, som du har lyst til. En grøn pesto eller en peberfrugtspesto vil også være rigtig lækker i den her salat. I forhold til grøntsager, så har vi brugt cherrytomater, ærter og rucola. Det kan du også sagtens erstatte med andre grøntsager eller blot de grøntsager, som du lige har i køleskabet. Det ville også være lækkert med edamamebønner, grønne bønner, peberfrugt eller agurk i pastasalaten (udhul evt. agurken, så du undgår det våde fra den). Kan jeg lave den på forhånd? Jep, du kan sagtens lave den her pastasalat på forhånd. Den er derfor også ideel til en picnic, skovtur eller til madpakken. Hvis den virker lidt tør dagen efter, så kan du røre lidt ekstra pesto eller lidt olie i. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.